Tanker omkring graviditeten med Lillesøster

Nogle mener jeg har været lidt for tavs omkring den nye graviditet i forhold til mine blog indlæg. Det er nok rigtigt nok og der er nok flere årsager. En af dem er tid. Det er klart at man som første gangs gravid, har mere tid til sin graviditet og tanker end man har når man har et eller flere børn i forvejen. I sidstnævnte tilfælde, kommer barnet eller børnene jo før en selv. Min graviditet med vores Lillesøster er fløjet afsted og meget af det skyldes, at vi i denne periode har haft travlt med rigtig mange ting, primært omkring Anemone. Før november skulle der være styr på en masse ting inden hun skulle indkøres i vuggestue, som nu ellers gik ganske problemfrit. Efter vuggestue start, har vi haft en sygdomsperiode på næsten et halvt år som vi har kæmpet en del med, indtil der for 1,5 mdr siden endelig blev lyttet til mig og vi fik styr på det. Jeg har selv været sygemeldt samtidig med at vi har skullet have styr på en masse ting ang kommunen osv. Så tiden er bare gået…

Når det så er sagt, så har det også været let at gemme sig bag alt dette. Sandheden er nemlig, at jeg er meget mere nervøs denne gang end da jeg var gravid med Anemone. Selvom specielt første halvdel af graviditeten med Anemone var noget af en rutchebanetur, så vidste vi jo inden fødslen hvad vi havde i vente. Vi vidste vores barn ville være unikt og kræve lidt ekstra – vi vidste at vi ikke bare ville komme hjem med et barn der var som alle andre. Og det kunne og skulle vi forholde os til og det gjorde vi. Denne gang har jeg faktisk været lidt flov over mine tanker omkring Lillesøster og min nervøsitet over det hele. Da en jordemoder et stykke inde i forløbet pludselig satte ord på alle mine tanker uden at vi over hovedet havde snakket om det, var det en kæmpe lettelse. Jeg blev efterfølgende flyttet til et jordemoder team på sygehuset, der tager sig af fødselsangst fx i forbindelse med tidligere fødsler der ikke er gået helt efter planen, tvillingefødsler og forældre der fx tidligere har født handicappede børn. Jeg er så taknemlig for at være kommet i denne gruppe, der tager meget hensyn, lytter på ens tanker omkring det hele og jeg føler mig i de helt rigtige hænder.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at trods det at vores Lillesøster var noget af en overraskelse, så er vi samtidig dybt taknemmelige over at hun bestemte sig for at melde sin ankomst. Vi er taknemmelige for at det lader sig gøre og at vi ikke igen skal leve et liv på månedbasis med 14 dages håb efterfulgt af 14 dages skuffelse. Vi tror også hun bliver en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigeste, læremester i Anemones liv. Inden længe vil Anemone kunne spejle sig i hende og lære fra hende. Eller det er da ihvert fald hvad vi forventer. For vi forventer jo netop at få et sundt og rask gennemsnitsbarn, uden handicaps, kromosomafvigelse eller andet. Helt gennemsnitlig… Men vi er også meget bevidste om at tingene ikke altid går som man forventer – det kender vi alt for mange eksempler på i vores omgangskreds. Og det er nok her den store nervøsitet opstår. At vi forventer at vi kører på sygehuset for at føde dette gennemsnitsbarn, velvidende at ikke alle kommer hjem med et gennemsnitsbarn. Og jeg må indrømme at vi jo også bare er ganske almindelige egoistiske mennesker, der også gerne vil lave “normale” ting med vores barn/børn og også gerne have børnebørn når vi bliver gamle. Ja så er det sagt… Disse tanker har jeg været flov over, men det er sådan det er og det lettede at et andet menneske satte ord på, selvom det ikke var noget vi havde snakket om. Om ikke andet er vi i de bedste hænder og der er ikke længe til inden Lillesøster sikkert melder hendes ankomst og jeg glæder mig ubeskriveligt meget.

Lillesøster scanning
Hils på vores Lillesøster – her et billede fra en scanning hvor hun ellers drillede gevaldigt, men efter 3. forsøg, fik vi et kort sekund lov at se hende.

I denne graviditet har der ligesom sidst, været mange der har vurderet mig og min mave. Udover at jeg helt sikkert ventede en dreng, ja så var mange også sikre på at det var tvillinger. Og eftersom det så ikke er tvillinger, er jeg adskillinge gange blevet gjort opmærksom på, at jeg denne gang godt kan forvente at få et ret stort barn. Jeg har dog valgt at lytte mere til min jordemoder og sagen er den at min mave hver gang den bliver målt, er fuldstændig gennemsnitlig. Derudover har jeg sammenlignet billeder af min mave taget i uge 24, 30 og 35 i begge graviditeter og de er fuldstændig ens som vist på billedet nedenunder. Min vægt er også den samme som sidst. En scanning viste at vores Lillesøster nok var lidt lille i det og derfor fik vi foretaget en ekstra scanning for at sikre at moderkage og navlesnorsflow var okay og der ikke var risiko for brainsparing som der jo var med Anemone. Denne ekstra scanning viste at alt var okay og at hun kun var en anelse mindre end gennemsnittet, så noget kæmpe barn forventer jeg altså ikke at få. Det sidste billede viser dog en lille afvigelse og ca på det tidspunkt begyndte jeg at kunne se en størrelsesforskel fra sidst og i skrivende stund er der kun to dage til den dag hvor jeg fødte Anemone, men min mave og vægt er nu blevet lidt større end sidst på dette tidspunkt. Det giver dog ret god mening, da hun pt også forventes at være ca 300-500 gram større end Anemone.

Gravid med Anemone og lillesøster Min mave i uge 24, 30 og 35. Anemone øverst og Lillesøster nederst. Jeg underskylder den lidt ringe kvalitet nederst.

Jeg glæder mig meget til at kunne præsentere jer for vores Lillesøster og jeg tror jeg er så klar til hendes ankomst som man nu kan blive :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>