Om en hæmoride der hedder Holger og en læge der har tavshedspligt…

Altså egentlig er det her noget jeg slet ikke har lyst til at fortælle, men min læge fik mig til at grine højt den anden dag og for at dele dette må jeg dele noget andet… Så altså… Jeg har i denne graviditet fået en… øh…. hæmoride – MEN altså det er en LILLE en… just saying… Jeg har aldrig prøvet at være i besiddelse af sådan en før, men min kære mor syntes lige jeg skulle gå til lægen, for måske var det noget med man skulle have noget salve…

Så for nogle måneder siden gik jeg så til lægen… På dette tidspunkt arbejdede jeg stadig i min mors cafe, hvor også min lillebror Martin og hans ven Lars arbejder. I den korte periode jeg var væk (i øvrigt på en fridag) spurgte min lillebror min mor hvor jeg var. Og min mor, der ikke kan lyve og ej heller kun fortælle blot en lille del af virkeligheden, fortalte selvfølgelig min bror, at jeg lige var en smut til lægen, fordi jeg havde fået en hæmoride… Og min lillebror nåede selvfølgelig også lige at informere Lars om sagen…

Da jeg kom retur – ret hurtig efter – var alle derfor ret velinformerede og den kære hæmoride var nu blevet døbt Holger… Så tak for det mor og i andre! Nå men hver dag blev der interesseret spurgt ind til Holger, hvordan han havde det, hvordan udviklingen var osv osv… Egentlig et emne jeg ikke syntes var det mest interessante og i øvrigt også noget jeg håbede på, på bedste teenagevis, bare ville forsvinde igen sammen med graviditeten.

Nå men månederne gik, Holger blev og forleden skulle jeg så til kontrol hos lægen, det der også hedder det 3. graviditetsbesøg. Min læge er en sød dame der oprindeligt kommer fra Italien. Hun snakker godt dansk, men med en skøn accent og god humor. Da jeg kom ind sagde hun, hun havde set mig i byen den anden dag men ikke hilst, fordi hun ikke helt vidste hvordan hun skulle tackle det med både at have tavshedspligt men samtidig også bo i en lille by hvor det nok forventes at man hilsner på hinanden og spørger lidt. Som hun selv sagde med skøn accent “skal jeg bare hilse og sige nå hva så, hvordan har du det og hvordan går det med din hæmoride”… Først blev jeg totalt stum og skulle lige opfatte hvad hun havde sagt. Da det var sevet ind, kunne jeg ikke lade være med at le højt. Jeg fortalte hende, at det ville være helt okay med mig – og i øvrigt også naturligt – at hun hilste og hun måtte også gerne spørge hvordan det hele går – altså lige bortset fra hæmoriden – den behøvede hun ikke sådan offentligt at spørge til. Og så var det jo ligesom sat på plads;)

Ja og så snakker vi ikke mere om det… Jeg har aftalt med Holger at han må flytte om et stykke tid og han behøver ikke vende tilbage…

46

Seriøst, jeg aner ikke hvilket billede jeg skal vælge til dette indlæg… Så hermed et sommerbillede af en skøn Anemone og tusinde mælkebøtter, som godt nok intet har med indlægget at gøre…

2 Comments

  1. Svar
    Ina 19/05/2016

    Hun kunne vel bare spørge hvordan det går med Holger ;-)

    • Svar
      Susan 24/05/2016

      Ha ha Ina – ja det havde været meget bedre. Jeg burde måske have informeret hende om at han var blevet døbt ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>