… og hvordan går det så?

Der er mange der spørger mig om hvordan det så går med det hele. Og tak for det. Muligvis har jeg glemt baby opdateringerne lidt herefter at siden blev hacket. Så her kommer der så lidt baby spam.

Det går bare rigtig godt. Anemone AKA Minimusen stortrives og vi nyder hvert minut med hende. Hun er den skønneste. I starten kunne der være dage hvor det var svært at overskue den kæmpe omvæltning det var at være blevet mor, samtidig med at der skulle passes barselsbesøg ind og undersøgelser på sygehuse. Moderrollen hviler jeg mere i nu og føler også jeg har bedre styr på alting, sådan at jeg kan tage tingene stille og roligt og bare nyde. Og det sidste gør jeg rigtig meget i – tager tingene stille og roligt og nyder hvert minut. Trods det flyver dagene bare afsted, det er så vildt.

Alle undersøgelser er bare gået godt. Indtil videre er det eneste Anemone har taget med sig, hendes ekstra kromosom. Hofte, hjerte, øjne, ører, osv er bare i skønneste orden. Jovist der kan komme småting med tiden, men det er der vist ingen der har garantier for der ikke kan og sådan er det jo også hos os. Alt dette betyder at vi nu kun går til nogle tjek engang imellem, bla hos en ergoterapeut og det efterlader lidt mere tid i hverdagen.

Anemone er rigtig fint med i forhold til hendes terminsdato. Hun kan alt det en baby skal kunne og nogle ting er hun endda ret dygtig til. Det vi pt øver lidt på er at holde hoved og overkrop selv. Hun er meget “slap” i øverste del. Der er øvelser vi gør med hende og vi kan mærke det hele hjælper. Som jeg plejer at sige, så kan man jo ikke lære alt på en gang, så jeg tager det egentlig ret afslappet så længe jeg kan se der er en udvikling. Dette betyder ikke, at jeg ikke træner med hende, men jeg bekymre mig ikke om at der er noget hun er lidt bagefter med, for jeg kan jo se det er fordi hun åbenbart har haft travlt med at lære andre ting.

Vi nyder tiden sammen og bruger også tid på at mødes med andre mødre. Vi er en lille gruppe der mødes ret tit (vil nogle mene) men jeg kan godt mærke at der opstår et vist behov for at snakke lidt om bryst spændinger og gul remoulade, selvom vi bestemt også snakker om andre ting – endda emner der ikke har noget med børn at gøre…

At Anemone har Downs er ikke noget jeg som sådan tænker over i hverdagen – jeg ser det kun sjældent. For mig er hun en af de smukkeste babyer og helt perfekt. Når vi mødes med de andre mødre, så føler jeg vi mødes på lige fod med de andre. Alle snakker med alles babyer, vi joker og dikke dikker og det er kun sjældent vi har Downs emnet oppe, hvilket dog ikke er et tabu, men blot noget ingen af os tænker over.

Jeg kan dog mærke at jeg til gengæld tænker en del over det, når jeg de første par gange skal ud af min comfort zone og deltage i ting med mennesker jeg ikke kender. Jeg bliver pludselig utryg og tænker “hvorfor kigger de”, “kigger de på hende”, “hvad tænker de” osv osv… Og måske kigger de slet ikke – højst sandsynlig er det bare mig… Men det er altså noget jeg skal lære, for jeg kan ikke gemme mig i de trygge rammer for evigt. Og ja – der vil jo komme “oplevelser” som vil være ubehagelige, men jeg må lære at tackle dem på bedst mulig måde. Sådan er det!

Udover disse tanker, der opstår engang imellem, har jeg det rigtig godt. Jeg nyder rollen og kan pt ikke rigtig forestille mig jeg nogensinde skal arbejde igen. At jeg ikke helt ved hvad dette arbejde skal bestå i, hjælper måske heller ikke på det, men nu må vi se hvad jeg finder på. Jeg synes stadig friskpresset appelsin juice er lækkert, men jeg får det dog ikke så tit, ligesom jeg heller ikke længere drikker en liter Mathilde Kakaomælk hver dag. Til gengæld kan jeg stadig rigtig godt lide rullepølse madder med mayonnaise, agurk og karse og her snakker vi altså alt eller intet – mangles der noget kan det ikke bruges. Egentlig synes jeg det er lidt ulækkert, men den craving er jeg åbenbart ikke kommet over. Til gengæld er den søde tand som forsvandt under graviditeten, kommet ti foldigt tilbage. Der skete det da vi kom hjem fra sygehuset, at der opstod en træng til at hjælpe FAKTA af med alt deres chokolade. Jeg gik ind i dette projekt med hud og hår, men synes det virker til at være en kamp jeg ikke helt kan vinde. Det har resulteret i at jeg pt vejer mere end lige da jeg havde født. Ja det må jeg jo så snart få gjort noget ved – vel fra på mandag…

vi gør det sammeAnemone kan godt lide at efterligne og lære – hun efterligner tit mors mund og “snakker” rigtig meget!

Anemone i spralAnemone med spræl i!

6 Comments

  1. Svar
    Sille andersen 06/05/2015

    hvor er hun dog yndig <3

    • Svar
      Susan 10/05/2015

      Tusind tak Sille <3

  2. Svar
    Laila 07/05/2015

    Hold nu op. Hvor er hun kær……bliver helt rørt af at læse din beskrivelse. Lyder til I befinder jer godt. Held og lykke med det hele ;) Og ja du klarer det så flot det hele, så op med skuldrene for det er knagene sejt gået ;)

    • Svar
      Susan 10/05/2015

      Tusind tak Laila! Det var da en dejlig besked at få. Det er en af dem man læner sig op ad på de dage hvor “vejret er lidt gråt”. Og ja – vi har det bare så dejligt sammen hende og jeg (og også hendes far:-) )

  3. Svar
    Christine 13/05/2015

    Hej Susan! Et meget sent, men kæmpe tillykke med lille Anemone! Hvor er hun bare sød. Jeg har læst lidt med i et stykke tid nu, men af en eller anden grund kunne jeg ikke skrive kommentarer før du skiftede layout på bloggen.. muligvis min computer der driller. Spændende med strikkeopskrifterne forresten, jeg har jo beundret dine projekter meget.

    • Svar
      Susan 17/05/2015

      Tusind tak Christine og jeg undskylder du ikke kunne skrive før. Måske du har ret i det med at kommentere – nogle gange bliver det bare for teknisk:-) Rigtig god aften til dig og dine søde børn <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>