Månedsfoto bamse

For nogle uger siden sendte min veninde mig et billede på Pinterest omkring en foto ide hun selv var lidt træt af først at opdage nu. Hun er heldigvis god til at dele de bedste ideer og jeg tog den straks på mig. Den viste et barn der med den samme bamse var fotograferet hver måned, og fra at synes bamsen var ret stor, så blev den sjovt nok mindre og mindre for hver måned. Billedet var dette:

Billede fra pinterest

Jeg syntes ideen var genial – bortset fra at jeg ikke lige havde en bamse til projektet. Jeg gik derfor straks igang med at lede efter den første og bedste opskrift på en passende bamse og gik straks igang med at hækle en stribet elefant. Mine første hækleprojekter var jo de sko jeg hæklede for en periode siden. Ellers har jeg ingen erfaring her, men egentlig er det ikke så svært og resultatet er netop færdigt. Noget jeg var bange for jeg ikke nåede inden Minimusen ville være klar til at komme ud. Så nu kan hun bare komme an og jeg vil forevige hende sammen med hendes bamse:-)

Hæklet elefant

2 Comments

  1. Svar
    Stephanie 13/11/2016

    Hej. Det er virkelig en fin elefant du har lavet! Må jeg spørge hvilken str hæklenål du har brugt, og hvilket garn du har brugt? :)

    • Svar
      Susan 02/12/2016

      Hej Stephanie!
      Jeg kan simpelthen ikke huske det. Jeg vil umiddelbart tro at det bliver 2,5-3 stykker. Opskriften på elefanten er let at google – prøv evt at følge det der står der. Det har jeg muligvis gjort, selvom man selvfølgelig aldrig ved med mig ;)
      Kærligst Susan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>