Gaver og tanker…

I dag havde jeg fået min søde lillebror til at hente mig – den ellers korte gåtur ned i byen er ikke rigtig længere en mulighed. Ja man kan næsten forundres over at ens krop siger stop over ting man tidligere blot tog for givet var småting. Nuvel – godt han gider og “om lidt” kan jeg da heldigvis selv gå ned i byen igen MED BARNEVOGN!!!

Næsten som jeg var ankommet til cafeen, hvor jeg havde en aftale, kom en af vores søde kunder ind. Hun kiggede på mig og sagde “godt du er her – det var faktisk dig jeg skulle snakke med. Jeg har gjort noget som jeg ikke ved om jeg må”. Uha tænkte jeg og blev næsten lidt urolig på hendes vegne. Hvad har hun mon gjort. Og så hev hun ellers det fineste strikkede babytæppe i uld op fra en pose – det var til Minimusen. Eij altså, en gave. Og så bliver jeg jo helt rørt og ved ikke hvordan jeg skal opføre mig. Elsker altså gaver, men for søren hvor er jeg dårlig til at tage imod dem!!! Og må jeg da lige påpege at det var den helt rigtige rosa farve tæppet var strikket i – blev faktisk lidt misundelig over hvor hun havde fået fat i den garnfarve henne. Hvor er vi altså heldige at kende folk der overhovedet gider at lave en sådan gave til os. Og som jeg sagde til hende – jeg ved lige hvad tæppet (udover at holde Minimusen varm) også skal bruges til – men det må I andre vente med at se til et senere tidspunkt. Tusind tusind tak til dig søde giver! Og jeg skal da lige blære mig lidt med et billede også!

Uldtæppe

Bagefter kom min aftale – den jeg var kommet derned for. Jeg skulle mødes med en anden kvinde fra Brande, der ligesom jeg også venter et barn med Downs. Det siges at i selve Brande by, er det ca 35 år siden det sidste barn med Downs er født, om det er korrekt ved jeg ikke. Jeg ved dog også at der er Downs børn tæt på, men det er nu stadig lidt pudsigt at vi så er to på stort set samme tid. Som jeg plejer at sige – hvad mon vi har i vandet her;-) Jeg havde fået at vide, at denne kvinde havde termin juleaften, hvilket jeg synes var ret sjovt eftersom jeg har nytårsaften. Det viser sig dog, at hendes termin først er til februar – men vi er dog stadig forholdsvis tæt på hinanden og vores børn vil jo også kunne få glæde af hinanden når den tid kommer. Det var i hvert fald spændende at mødes med hende og også dele nogle af de tanker og graviditetsoplevelser der er ens for os, men forskelligt fra en “normal” gravid, fx sådan noget som den øgede fosteraktivitet som vi begge oplever.

Bagefter havde jeg lovet Niller at gå et ærinde for ham i byen og ærindet i sig selv er så kedeligt, at jeg ikke vil belemre jer med det. Men på min vej så jeg ind af et butiksvindue en smuk gammel vugge. Jeg tænkte at hvis ikke det var fordi vi allerede havde styr på det med vugge og seng, ja så ville den næsten passe perfekt hjem til os – og sikke da en skøn farve. Se lige her hvad jeg mener!

Trævugge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>