Den guld stribede Kähler vase – eller næsten…

I går havde en af mine veninder fødselsdag og jeg ville så gerne komme med en lille tanke. Jeg havde hørt noget med at en guldstribet Kähler vase skulle være det nye sorte, men også  noget med at alle ikke kunne leve uden den, så Kähler skal bruge de næste 40 år på at producere nye. Og så må man jo ligesom finde på noget andet…

På et loppemarked havde jeg for et stykke tid siden fundet nogle ret fine gamle kaffe kander – ja hvis I spørger mig i hvert fald. En af dem var med guld mønster og faktisk min favorit og en jeg gerne ville beholde til mig selv. Men når jeg får en sådan tanke – altså det der med at beholde gamle ting – ja så dukker Niller hver gang op foran mit syn med en slags plantegning over hvor lille vores hus er og hvor få opbevaringsmuligheder vi har. Alt dette taget i betragtning måtte denne favorit kaffe kande jo være det perfekte gavevalg. Det er da næsten Kähler – ik:-)

Gammel kaffekande med guld mønster

Så så var det tid til at finde lidt blomster. Jeg ved det blev en anelse romantisk og Anette godt kan lide lidt kant – men hun trænger også til lidt romantik og sukkersøde tanker engang imellem – så blomsterne blev altså lidt romantiske i det:-)

Blomst

Og så var det tid til at få det hele bundet sammen og stukket i kanden. Jeg lærte faktisk for mange år siden at binde en buket, da jeg troede jeg ville være blomsterhandler. Men jeg kan da se at jeg på nogle områder er lidt vissen i buketbinding – måske det er endnu en kreativ del jeg snart skal have pudset lidt af.

kaffekande med blomster i

Og til sidst lidt cellonfan omkring – det får altid tingene til at se lidt mere færdigt ud hvis I spørger mig.

Blomst med cellofan

Ja og så var det jo bare af sted til “jeg inviterer lige mig selv” fødselsdag og en kop varm kaffe:-)

Stort tillykke med dagen i går Anette!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>