Posts in Category: Tests

Pluspakken – kopister eller genialt?

Både på min blog og den tilhørende Facebook side er jeg så heldig at få en masse kommentarer – de fleste af dem er skønne og jeg elsker hver og en der tager sig tid til at kommentere. Der kommer også indimellem spørgsmål og er det noget jeg kan hjælpe med at løse, så gør jeg det gerne. Forleden kom der en kommentar på mit seneste indlæg om Pluspakken som jeg jo er ambassadør for.

Skærmbillede 2016-04-12 kl. 14.08.09

Jeg svarede selvfølgelig på kommentaren som på ethvert andet indlæg. Efter et stykke tid kunne jeg mærke der dog alligevel var noget der irriterede mig ved indlægget. Siden jeg startede min blog, har jeg gjort meget ud af ikke at reklamere for noget jeg ikke kunne stå inde for. Og i øvrigt har jeg også gjort det til et valg, om man fx vil se bannerreklamer på min blog, som er affiliate links, dvs at jeg får en lille procentdel af det beløb der bliver købt for, hvis en af mine læsere klikker på et af mine links og fx køber noget på en webshop. Disse links ligger på en seperat side, så når man læser min blog, ser man ikke den slags reklame. Dette er total omvendt af hvad de fleste bloggere gør og ej heller en god forretning, men det er mest mig på denne måde. Enkelte af mine indlæg kan omhandle affiliate reklame, men det er efterhånden ved at være længe siden jeg har haft tid til at lave et sådant indlæg.

Da jeg i sin tid takkede ja til at blive ambassadør for Pluspakken efter at have afprøvet deres koncept, takkede jeg kun ja fordi jeg oprigtigt syntes det var et godt koncept og nogle gode ting man fik i deres pakker. Og netop derfor ærgrede denne kommentar mig. Havde jeg ikke sat mig godt nok ind i konceptet, havde de virkelig kopieret det der hedder HappyHello og var de i det hele taget slet ikke så reelle som jeg troede… Og hvad med jer – har jeg fyldt jer med information om et firma og et koncept, som slet ikke var rigtigt? De som kender mig ved, at jeg naturligvis undresøger dette nærmere med sådan en kommentar og faktisk ret skarp udmelding om Testfamilien og Pluspakken.

Jeg vil til at starte med gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke tidligere har kendt til Happy Hello og deres koncept og den information jeg har fundet omkring dem, er taget fra deres hjemmeside, som jeg må gå ud fra er korrekt. Man kan fra gravid til barnet er 4 år, købe en månedspakke hos deres firma. Man binder sig til et abonnement på henholdsvis 1, 3, 6 eller 12 mdr og prisen ligger fra 279 kr pr måned afhængig af perioden man binder sig for. Produkterne i pakken er alt fra graviditetsudstyr til legetøj tilpasset barnets alder og udviklingstrin. Der er mellem 3-6 produkter i hver pakke. Værdien af produkterne i deres pakker skulle være højere end det man betaler, men jeg kan reelt ikke se nogle steder hvor meget man sparer. Hele konceptet får mig til at tænke på Mosy konceptet fra Norge, som jeg blev opmærksom på for et stykke tid siden. Dette er også en abonnementstjeneste med en månedlig pakke til børn i alderen 0-6 år med 4-6 stykker legetøj eller produkter hver gang. Min blog læser og kommentarskriver, informerer om at Happy Hello sendte deres første pakker ud i september 15. Jeg kan ikke finde noget om dette på deres hjemmeside, men kan se at de har deres første blogindlæg på dette tidspunkt, så enten kender hun firmaet ret godt eller også har hun antaget datoen ud fra blogindlægget. På deres Facebook side, skriver de at de hver måned sender en pakke afsted til tusindvis af glade mødre. Det får mig til at blive en anelse misundelig, for jeg ved hvor stort et arbejde det kræver og at det må være til stort set alle dem der har liket dem på Facebook. Det er simpelthen en helt utrolig høj succesrate. De har 3371 Facebook likes og 2288 følgere på Instagram.

Testfamilien – der er Pluspakkens “mor” – startede 1. november 2014. Ideen var at foretage tests af forskellige produkter i forskellige familier og få helt ærlige anmeldelser af disse. Den 1. marts 2015 startede de Fordelsklubben (den gav fordele hos forskellige webshops i form af rabatter, indgange diverse steder, osv), hvor de begyndte at sende velkomstpakker ud med bla nogle af de produkter der var blevet testet. Flere og flere ønskede at blive testfamilier, hvilket sikkert resulterede i at flere og flere meldte sig ind i fordelsklubben og ret hurtigt blev der sendt en del velkomstpakker ud. Derfor ændrede man velkomstpakkerne til at være månedspakker i december 2015 og således var Pluspakken.dk født. Der er hver måned siden da sendt Pluspakker ud, men en stor forskel er at konceptet ikke er abonnementsbetinget. Man skal hver måned ind og bestille sin pakke hvis man ønsker den og det var netop det jeg i sin tid faldt for, for jeg har ikke lyst til at være bundet af noget. Ønsker man pakken, skal man hver måned bestemme hvor stor en pakke man vil have, om man vil have en eller flere og hvem den skal være til. Det er således ikke kun til børn fra 0-4 år, men til børn, kvinder og mænd i alle aldre. Pakkerne bliver således individuelt pakket alt efter modtagerens alder, køn, str (især hvis det er børn), interesser, pakkens pris, osv og det er i mine øjne et kæmpe stykke arbejde. Ud fra produkternes vejl udsalgspriser, sparer man 30-70% på de produkter man får i Pluspakken, samtidig med at jeg personligt flere gange har oplevet, at der er en bonusting med fra et firma, som ikke indgår i dette regnestykke. Den 1. april lukkede de Fordelsklubben – ikke fordi den ikke var en succes, men fordi Pluspakken har vokset sig så stor, at det er et spørgsmål om at prioritere. Testfamilien har i øvrigt 17.593 Facebook likes og 14.500 Instagram følgere. Pluspakken har fået sin egen Instagram profil og har 4444 følgere.

Så at påstå at koncepterne er ens og at Testfamilien har kopieret Happy Hello, må være en misforståelse fra min læsers side. Men det er godt engang imellem lige at blive gjort opmærksom på, om man nu reklamere for det rigtige og har forstået koncepterne rigtigt. I dette tilfælde blev jeg i hvert fald bekræftet i, at jeg havde sat mig godt nok ind i det inden jeg skrev indlæg om Pluspakken. Jeg har siden januar fået en månedspakke – noget jeg ellers aldrig har prøvet at bestille før og noget jeg faktisk heller ikke havde troet jeg ville bestille. Men jeg synes det er super hyggeligt at få deres pakker og selvom det ofte er Anemone jeg bestiller til, så er jeg total spændt hver gang vi skal hente en pakke.

Jeg er derfor glad over fortsat at kunne – og have lysten til – at reklamere og dermed også være ambassadør for Pluspakken.dk, hvor jeg også er heldig at kunne dele min rabatkode “susan” med mine læsere så de sparer 15%. Og så er der en ting mere… Jeg kom til at bestille en april pakke til Anemone (og måske lidt til lillesøster) og jeg kom til at bestille en stor en denne gang… Jeg glæder mig til at dele billeder med jer – især på Instagram.

12963710_10154071356547716_4141140418249333056_n  13001158_10154071356577716_41587205638001533_n 13006702_10154071356612716_4630286604252094255_n

Anemone undersøger noget trælegetøj hun fik i Pluspakkens martspakke!

Din februar pakke fra Pluspakken.dk

Til stor glæde kan jeg se at rigtig mange af jer har bestilt februar pakken fra Pluspakken.dk og benyttet sig at min rabatkode. Jeg vil blot sige jer tusind tak for dette og fortælle, at alle februar pakker er på vej, ja nogle har måske endda modtaget dem, ellers gør I det snart. Min egen februar pakke ankommer snart og jeg er spændt som et lille barn.

En anden ting jeg ikke er sikker på jeg har gjort helt klart, er at pakkerne ikke kun bliver lavet til børn. De kan laves til børn i alle aldre, men har du lyst til en pakke til dig selv, så er det blot det du bestiller og beskriver. Pluspakken.dk gør sig meget umage med at pakke unikt til den enkelte bestilling, så den passer til modtageren.

Har du lyst til at bestille endnu en pakke eller har du endnu ikke bestilt en pakke, men har lyst til det, så kan du til hver en tid bestille og netop nu er det marts pakken du bestiller. Du kan bruge min rabatkode til alle de pakker du har lyst til i hele 2016, så slå dig endelig løs. Husk også at du kan melde dig ind i fordelsklubben til kun kr 49 kr for et helt år, hvor du udover en masse arrangementer, får rabat på en del webshops. Ja – jeg har jo så allerede benyttet mig af disse og tjent mit abonnement ind…

Du bestiller pluspakken her: bestil pluspakken

Du får 10% på alle pluspakker ved brug af koden: susan

Testfamilien helt billede

Testfamilien.dk og Pluspakken

For et stykke tid siden blev jeg opmærksom på Testfamilien.dk og deres Pluspakke og fordele. Testfamilien.dk har nogle familier til at teste forskellige produkter for dem – produkter fra leverandører som ønsker at få testet. På deres side kan man derfor finde en lang række tests af forskellige produkter og mærker. MEN man kan også finde Pluspakken og den fandt JEG. Jeg læste lidt om det hele og fandt ud af, at man også kunne melde sig ind i deres fordelsklub og dermed fx få rabat ved køb på forskellige webshops tilknyttet – typisk 10-15% samt komme til VIP arrangementer.

Jeg bestilte en Pluspakke i str S – for lidt forsigtig er man jo. Sammen med Pluspakken meldte jeg mig også ind i fordelsklubben – det koster 49 kr for et år. Et stykke tid efter modtog vi vores Pluspakke i str S for januar måned og det var som om den var samlet efter vores (min) smag – helt perfekt. Jeg kunne ikke lade være med at vise nogle af lækkerierne frem på Instagram.

IMG_5947
Kassen fra Pluspakken var lige præcis stor nok til Anemone ;)

IMG_5964FullSizeRender
Indholdet fra vores januar pakke som vi allerede er i fuld gang med at bruge – lækre lækre ting! Og læg specielt mærke til at der var lidt ekstra med fra Apoteket. Niller kiggede noget da han så der var glidecreme, men det vakte dog hans interesse og vi fik grinet en del – måske specielt fordi min mor var på besøg og blev ret stum…

For en uges tid siden skete der så det, at jeg en aften tænkte at den der fordelsklub med rabatter på webshops – den blev jeg jo nødt til at bruge, for ellers ville jeg jo intet spare;) Der var nogle ting jeg længe havde manglet til Anemone og ikke havde kunnet finde brugt, som jeg ellers tit gør. Og som en ægte jyde, så tænkte jeg, at hvis nogle af de webshops der var tilknyttet fordelsklubben havde disse produkter, ja så kunne jeg jo spare lidt penge og så var det ikke helt skidt. Uha hvor fandt jeg mange lækkerier og vist nok også nogle vi ikke sådan havde manglet inden jeg gik igang med at lede, men pludselig kunne mærke at vi kom til at mangle dem… Ja sådan kan det jo gå. Til gengæld kan man jo så sige, at jo mere jeg købte – des mere sparrede jeg også… På en måde… Nå men ihvert fald så var det nogle super lækre ting jeg fik hjem et par dage efter og også disse måtte jeg blære mig lidt med på Instagram.

FullSizeRender-2
Lækre produkter fra Ollifant hvor jeg fandt det meste af det jeg søgte til Anemone (og lidt ekstra). Alt sammen købt med fordele…

Den anden dag fandt jeg så ud af, til min store overraskelse men også glæde, at jeg har vundet en pluspakke for februar måned. Jeg glæder mig allerede som et lille barn og I kan tro jeg nok kommer til at blære mig på Instagram når den kommer.

De to første køb og visninger på Instagram, betød at jeg fik en del henvendelser. Hvad er det der pakke værk og fordelsklub osv egentlig for noget? Og derfor er jeg faktisk ekstra glad for at kunne skrive det jeg nu vil skrive. JEG ER NEMLIG BLEVET AMBASSADØR FOR PLUSPAKKEN!!! Og det betyder at jeg kan give jer nogle fordele!!!

Pluspakken går altså ud på, at man hver måned kan bestille en pakke med lækre nøje udvalgte varer til en rigtig god pris og med god pris mener jeg en ret stor besparelse – nemlig mellem 30-70%. Man kan bestille en pakke i samme størrelse hver måned, man kan bestille forskellige størrelse pakker, man kan bestille flere pakker den samme måned (fx en til hvert familiemedlem), man kan bestille en pakke og så vente nogle måneder og bestille en mere, ja man kan gøre det præcis som man har lyst til. Og har man som jeg lyst til bare lige at tjekke hvad det er for noget, så bestiller man en pakke og herefter kan man så enten bestille ingen eller bestille som det passer en. Smart ikke! Ikke noget med abonnement eller at man binder sig for en tidsperiode eller hvad man nu ser rundt omkring. Man bestiller rent og skært hvad man har lyst til – ret simpelt! Man vælger blot str. på pakken (fra str. xs –xl) fra 199-599 kr. og køn, alder og str. på modtageren – så sammensættes pakken helt specielt til den pågældende. Pakkerne skal bestilles hver måned senest d. 7. i måneden og sendes ud omkring d. 15, dvs hvis du fx gerne vil have marts pakken, så skal den bestilles senest den 7. marts og så sendes den ca omkring den 15. marts afhængig af hvordan hverdagene falder. Man får altså intet tilsendt med mindre man har bestilt det, så der bliver ikke pludselig trukket penge fra ens konto fordi man har glemt at afmelde et eller andet. Det er lige noget for mig – det kan en jyde forholde sig til og finde ud af!!!

Og nu til det bedste… Fordi jeg er blevet ambassadør, har jeg fået min helt egen rabatkode, så I kan spare penge på Pluspakken.dk. Det fungerer således:

- Bestil Pluspakken her: http://www.testfamilien.dk/produkt-kategori/pluspakken-februar/
- Nederst i din indkøbskurv ved checkout, opnår du 10% rabat ved at bruge min rabatkode: susan
– Du er nu klar til at betale og modtage din pakke

MEN hvis du ikke allerede er medlem af deres fordelsklub, så synes jeg du skal læse om fordelsklubben inden du bestiller din pakke og evt tjekke nogle af de webshops ud de har aftaler med. Kan du ligesom jeg se det smarte i at være medlem, så kan du bestille medlemsskabet som koster 49 kr for et år og samtidig en af pluspakkerne som jeg gjorde – så du bestiller simpelthen medlemskab og pakke samtidig. Du kan også sagtens melde dig ind som medlem, uden overhovedet at bestille en pakke. Man kan faktisk stykke det sammen præcis som man har lyst til.

Jeg håber du bliver ligeså glad for det som jeg. Rigtig god fornøjelse!