Monthly Archives: august 2017

Australian Bodycare – Test

Indlægget er sponsoreret på den måde, at vi har fået produkterne for at teste dem. Holdningen i indlægget er dog KUN vores egen – vi skriver ikke noget vi ikke mener! Vi indberetter naturligvis også til SKAT! Så er det sagt…

Vi har i samarbejde med Testfamilien.dk og Australian Bodycare, været så heldige at teste nogle af deres produkter. Se vores test her!

AB billede 1

Jeg kendte ikke Australian Bodycare som sådan, men jeg havde dog hørt om Tea Tree Oil, uden at have prøvet det. Tea Tree Oil er 100% naturligt og er en æterisk olie udvundet fra det australske træ Melaleuca Alternifolia. Det er effektivt mod bakterier og holder huden sund og bakteriefri.

Vi måtte selv vælge hvilke produkter vi ville teste, og derfor startede jeg på deres webshop, med at læse om de forskellige produkter. Webshoppen har et flot layout – lige efter min smag – og det er let at navigere rundt på de forskellige sider – både i forhold til bestilling, men også i forhold til at søge info om de forskellige produkter og deres virkning. Produkterne og deres emballage er ret smukke, noget der selvfølgelig ikke har noget at sige i forhold til deres virkning, men måske mere har noget at gøre med, om vi evt stiller produkterne fremme eller gemmer dem i en skuffe. I hvert fald elsker jeg deres i øvrigt nye og smukke design. Jeg endte med at bestille følgende produkter:

AB billede 2

 PURE OIL

Min tanke omkring den rene olie var, at den ville være ren trylleri i mange henseender og et vidundermiddel, man bare måtte have på sin hylde. I vores test periode stødte jeg dog ikke på noget, hvor vi tog den i brug. Jeg er dog stadig af den overbevisning, at den skal være i mit sortiment og at den pludselig en dag vil gøre en forskel for mig eller en i familien – specielt efter at have testet de andre produkter.

 AB billede 3

 BODY CREAM – INTENSIVE REPAIR

Niller har længe døjet med tør hud på og omkring næseområdet – tit skaller det endda. Det kommer i perioder og vi har ikke helt kunnet få det løst. Jeg købte derfor dette produkt til ham, men det komiske var så, at han brugte det til noget helt andet. I testperioden var næsen okay, men til gengæld var hans fødder ved at falde fra hinanden, så han brugte cremen til smøring af disse, hvilket hjalp ham meget. Cremen skulle efter sigende gøre underværker til tørre områder i vinterkulden, så det var ikke overraskende at Niller kunne bruge den til hans fødder.

RESCUE CREAM – SKIN FOLD PROTECTION

Denne creme er ganske unik, da den virker på 3 forskellige måder. Den er nemlig både forebyggende, helende og plejende. Den holder som barrierecreme vand både inde i huden og udefra kommende vand ude. Den danner også en hinde oven på huden, hvilket betyder at huden holdes tør. Derfor kan den bla bruges til hud der gnider mod hinanden og hudfolder og dette fik mig til at tænke på vores yngste datter Lilje. Hun har fået tildelt lidt mere hud og sul på kroppen, end vores ældste datter. Derfor blev vi også introduceret for hudfolder på halsen og de udfordringer det kan give. Selvom jeg er god til at få hende tørret godt, fx efter bad, så giver hendes megen savleri lidt udfordringer. Jeg har med succes brugt cremen netop til dette problem. Dog skal man huske, at den ikke må smørres på hvis fx huden er fugtig. Den indkapsler i så fald det våde område og kan give problemer – huden skal være HELT tør før den påsmøres.

AB billede 4

 SPOT STICK

Et par dage før jeg bestilte disse produkter, havde jeg fået det tilbagevendende forkølelsessår i min ene mundvige. Jeg har et andet produkt jeg plejer at jage dette væk med, men bøtten var tom. Derfor bestilte jeg Spot Stick med forhåbning om at den kunne hjælpe mig. Og ganske rigtigt, mit forkølelsessår havde efter et par dage taget flugten. Jeg tror, at Spot Sticken vil være en lille mini tryllestav, som kan bruges til mange forskellige ting – fx skal den bestemt også tages i brug den dag en mindre urenhed skulle finde på at troppe op.

 Ab billede 5

 DEO BALM

Til dette produkt har jeg en helt speciel historie. De sidste 18 år har jeg ikke kunnet brug ret mange deodoranter uden at få problemer og har i det hele taget haft lidt udfordringer ”under armene”… For det første, så kan jeg ikke gå i tætsiddende tøj, som fx en stram bluse med ærmer, uden at begynde at svede under armene. Om det så er vinter og jeg fryser, så er det et problem så snart noget stof røre mig i armhulen. Og når det kommer til deodoranterne, så begynder jeg ligeledes at svede, hvis jeg får noget vådt under armene, som fx en alm roll on eller spray (jeg ved slet ikke om sidst nævnte overhovedet findes længere…) Jeg skal bruge en deo stick, altså sådan en der er fast.

Da jeg så deoen fra Australian Bodycare tænkte jeg, at jeg kunne prøve den og når det så viste sig, at det – som altid – var noget skidt til mig, ja så kunne jeg bede Niller om at teste den i stedet. Men så langt kom det aldrig. Jeg har ene og alene brugt denne deo siden den kom ind i huset og jeg er ret imponeret. Jeg har ikke problemer med at svede når jeg får den på og jeg kan tilmed gå i lidt tættere bluser uden at det er et stort problem. Så min udfordring på dette område, har mirakuløst rykket sig og jeg er mildest talt både overrasket og super glad over denne opdagelse. Der er ingen tvivl om, at jeg fremover vil købe min deodorant hos Australian Bodycare. Det skal selvfølgelig siges, at det ikke er en deodorant der dufter af lækre blomster eller syntetisk parfume. Den er temmelig neutral med en snært af duften fra tea tree oil. Så derfor bruger man ikke deodoranten for at få duft, men man bruger den for at forhindre sved.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD OG DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver en samlet rating af produkterne således:

Nytteværdi – MEGET GOD – Nogle af produkterne er måske ikke ”must-haves” – men et produkt som en deodorant, vil jeg have svært ved at undvære.

Holdbarhed – GOD – Produkterne bruges ikke bare op fra den ene dag til den anden, men man har til et stykke tid.

Pris – MEGET GOD – Prisen på de produkter jeg har testet er ret gode – fx koster deodoranten kun det halve af, hvad jeg har været vant til at måtte give for en jeg kunne bruge.

Kvalitet –  MEGET GOD – Kvalitet og pris hænger sammen her.