Monthly Archives: februar 2016

En Mærkelig Snegl – DIY Fastelavns Kostume Til Baby

For en lille måneds tid siden så jeg et opslag i Anemones vuggestue, at der var fastelavnsfest og at børnene gerne måtte komme udklædt. Fastelavn ja… Sidste forår så Niller et billede på Facebook med en kravlene baby der var klædt ud som pindsvin. Det var et helt vildt sjovt kostume, specielt fordi det jo bevægede sig som barnet kravlede. Han gjorde mig opmærksom på at sådan et kostume skulle jeg lave til Anemone og jeg skyndte mig at tage et screenshot.

Forleden ville jeg så finde opslaget, for vi måtte jo igang med en dragt. Jeg ledte og ledte og det var bare helt væk. For at være helt ærlig, så synes jeg måske også det virkede lidt uoverskueligt med alle de “pigge” der skulle laves til dragten og hvordan jeg lige ville få det gjort. Jeg gik i gemmerne for at se hvad jeg ellers havde der kunne bruges. Nu gemmer jeg jo stort set alt, bla virkelig små stofrester… Og så kom jeg til at tænke på en lidt utraditionel snegl, der var lavet i alt muligt forskelligt stof. Hvis nu jeg lavede et sneglekostume til Anemone, så ville det måske også være lidt sjovt med huset på ryggen når hun kravlede.

Jeg gik straks igang med at samle stoffet og jeg havde mere end rigeligt. Jeg havde også gemt nogle mærkelige stykker pladevat, som jeg pludselig kunne bruge her. Jeg havde faktisk alt, undtagen til selve dragten og så skulle jeg lige finde ud af hvordan jeg fik lavet følehorn der også sad fast. Jeg fik ret hurtigt lavet en vest med et hus på. Så gik jeg i tøjskabet for at se om vi havde en heldragt vi kunne bruge. Jeg syntes det ikke helt, men blev så afbrudt og nåede ikke mere den dag.

Da Niller kom hjem blev han mega skuffet. EN SNEGL!!! Pindsvinet var jo sjovere… Ja – men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal lave det, så nu blev det altså til en snegl… Da jeg gav hende vesten med huset på, synes han nu alligevel det var lidt sjovt. Og sådan blev kostumet stille og roligt godkendt af far.

En uges tid efter var min mor og jeg på tur sammen med Anemone og vi slog et smut forbi vores stofpusher Stof & Stil. Helt tilfældigt havde de nogle billige afklip til at ligge på et bord og et af dem var noget grønt rib stof til den svimlende sum af 15,66 kr. Det var lige til at klare for jyden og jeg købte straks stoffet med den hensigt at lave en heldragt til hende – altså selve sneglekroppen. Et par dage efter var det på plads – nu manglede vi kun hovedbeklædningen.

Jeg bestemte mig for at lave et pandebånd i rib stoffet til hende. På den skulle så syes følehornene, der bestod af to store flamingo kugler som jeg havde til at ligge. Jeg betrak dem med noget gult stof. Jeg kom frem til at vi måtte have hjælp fra nogle piberensere, så følehornene ville stritte. På en veninde tur et par dage senere, kom vi forbi Panduro som jo har piberensere i alle farver og størrelser. Men Anemones jydemor måtte vride sig noget over de 29 kr sådan en pakke kostede – tænk engang – dobbelt så meget som jeg havde brugt på kostumet indtil videre… Det kunne jo ikke hjælpe noget, selvom jeg tænkte noget over det… Pakken blev købt og sidste del kunne laves færdig. Jeg snoede flere piberensere sammen, beklædte dem med en smule pladevat og stof og hver ende blev syet fast på de gule stofbetrukne flamingo kugler. Hele herligheden blev syet fast på pandebåndet og det VIRKEDE!!! Hurra… Min første fastelavnskostume!

Dagen før, altså om søndagen, lagde vi et billede op af hende på en lukket Facebook gruppe som Landsforeningen for Downs Syndrom har. Der var allerede en del lækre fastelavns børn derinde, som havde festet om søndagen og vi ville også være med. Administratoren af en anden side – Downs Syndrome – All Included – spurgte om hun måtte dele billedet på hendes side. Det måtte hun selvfølgelig. Kort tid efter begyndte beskederne at tikke ind hos os. “Sikke fin en snegl Anemone er”… Niller og jeg var helt forvirrede, hvordan kunne vores venner og familie vide det? Det viste sig at sidstnævnte side med ca 6000 medlemmer, ikke er en lukket side som man skal være medlem af, men en side man blot skal like. Dette betyder også, at hvis man fx bliver tagget i et opslag derinde, som jeg var blevet ret hurtigt, ja så kan alle ens Facebook venner se det. Det gik hurtigt – minut for minut…. Dagen efter havde siden fået en masse nye likes, vores opslag adskillige kommentarer og mange mange flere likes og ja, så var den set af 450.000 brugere. Vanvittigt…. Dette betød også, at da Anemone dagen efter fik kostumet på, så vidste alle hvad hun ville komme så. Vildt hvordan de sociale medier pludselig kan gå amok, men dejligt med alle de skønne kommentarer vi fik.

Jeg havde i øvrigt fra start besluttet mig for at lave et indlæg med hvordan jeg har lavet kostumet, selvom det ikke som sådan er en detaljeret opskrift. Men jeg syntes der var for lidt at få inspiration fra, så jeg håber dette kan hjælpe lidt på DIY kostumer.

God fornøjelse og god fastelavn!

FullSizeRender 2

FullSizeRender 3-2

 

Alle stofresterne, som jeg alligevel var nødt til at farvekoordinere en smule, inden de syes sammen!

FullSizeRender-3FullSizeRender-4

Alle stofresterne blev først syet sammen og dernæst syede jeg den “lange slange” sammen. Jeg puffede pladevattet lidt op så det fyldte mere (og ikke vejede for meget på den lille ryg) og trak “stofslangen” over. Jeg hæftede det samen så det ikke kunne rykke sig. 

FullSizeRender-5

Jeg rullede “stofslangen” sammen som sneglehus og prøvede at måle den på Anemones ryg, for at se størrelsen. Hun var som billedet viser, nok noget mere skeptisk end jeg.

FullSizeRender-12FullSizeRender-13

Af det prikkede stof syede jeg en vest som blev lukket med velcro. På vesten fastgjorde jeg den ene ende af “stofslangen”. Jeg sørgede for at lidt af det hang udenfor, som en slags ende på sneglehuset. 

 

FullSizeRender-14

Sneglehuset blev rullet sammen og jeg håndhæftede det fast forskellige steder, så den ikke kan rulles ud igen og ej heller “falde” ud fra siden. Den færdige vest med hus, ser således ud.

FullSizeRender-7

FullSizeRender-8Og nu til selve snegles krop. Jeg lavede et hurtigt simpelt mønster på en heldragt med fødder og hue. Det blev hurtigt skitset op, klippet og syet sammen på overlockeren.

FullSizeRender-6

FullSizeRender-9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Med symaskinen syede jeg en bukket kant rundt foran og på huen og til sidst blev der syet velcro på som lukning. Så er hus og snegl færdig – så manglede vi bare pandebåndet med følehorn, som jeg allerede har fortalt om. Jeg har desværre ikke billeder af dette. 

FullSizeRender-10

Den færdige snegl med følehorn og hus er faktisk også lidt sjov når den kravler. Og det ser ud til at være en fræk og glad snegl – total parat til vuggestue fastelavns fest. Jeg valgte dog at køre hende afsted mandag morgen, da jeg vurderede at hun aldrig selv ville nå det med den sneglefart. Da far hentede hende igen, havde hun haft en dejlig dag og havde holdt sig vågen til hele festen – nej man går jo ikke bare glip af en fest vel!

Testfamilien.dk og Pluspakken

For et stykke tid siden blev jeg opmærksom på Testfamilien.dk og deres Pluspakke og fordele. Testfamilien.dk har nogle familier til at teste forskellige produkter for dem – produkter fra leverandører som ønsker at få testet. På deres side kan man derfor finde en lang række tests af forskellige produkter og mærker. MEN man kan også finde Pluspakken og den fandt JEG. Jeg læste lidt om det hele og fandt ud af, at man også kunne melde sig ind i deres fordelsklub og dermed fx få rabat ved køb på forskellige webshops tilknyttet – typisk 10-15% samt komme til VIP arrangementer.

Jeg bestilte en Pluspakke i str S – for lidt forsigtig er man jo. Sammen med Pluspakken meldte jeg mig også ind i fordelsklubben – det koster 49 kr for et år. Et stykke tid efter modtog vi vores Pluspakke i str S for januar måned og det var som om den var samlet efter vores (min) smag – helt perfekt. Jeg kunne ikke lade være med at vise nogle af lækkerierne frem på Instagram.

IMG_5947
Kassen fra Pluspakken var lige præcis stor nok til Anemone ;)

IMG_5964FullSizeRender
Indholdet fra vores januar pakke som vi allerede er i fuld gang med at bruge – lækre lækre ting! Og læg specielt mærke til at der var lidt ekstra med fra Apoteket. Niller kiggede noget da han så der var glidecreme, men det vakte dog hans interesse og vi fik grinet en del – måske specielt fordi min mor var på besøg og blev ret stum…

For en uges tid siden skete der så det, at jeg en aften tænkte at den der fordelsklub med rabatter på webshops – den blev jeg jo nødt til at bruge, for ellers ville jeg jo intet spare;) Der var nogle ting jeg længe havde manglet til Anemone og ikke havde kunnet finde brugt, som jeg ellers tit gør. Og som en ægte jyde, så tænkte jeg, at hvis nogle af de webshops der var tilknyttet fordelsklubben havde disse produkter, ja så kunne jeg jo spare lidt penge og så var det ikke helt skidt. Uha hvor fandt jeg mange lækkerier og vist nok også nogle vi ikke sådan havde manglet inden jeg gik igang med at lede, men pludselig kunne mærke at vi kom til at mangle dem… Ja sådan kan det jo gå. Til gengæld kan man jo så sige, at jo mere jeg købte – des mere sparrede jeg også… På en måde… Nå men ihvert fald så var det nogle super lækre ting jeg fik hjem et par dage efter og også disse måtte jeg blære mig lidt med på Instagram.

FullSizeRender-2
Lækre produkter fra Ollifant hvor jeg fandt det meste af det jeg søgte til Anemone (og lidt ekstra). Alt sammen købt med fordele…

Den anden dag fandt jeg så ud af, til min store overraskelse men også glæde, at jeg har vundet en pluspakke for februar måned. Jeg glæder mig allerede som et lille barn og I kan tro jeg nok kommer til at blære mig på Instagram når den kommer.

De to første køb og visninger på Instagram, betød at jeg fik en del henvendelser. Hvad er det der pakke værk og fordelsklub osv egentlig for noget? Og derfor er jeg faktisk ekstra glad for at kunne skrive det jeg nu vil skrive. JEG ER NEMLIG BLEVET AMBASSADØR FOR PLUSPAKKEN!!! Og det betyder at jeg kan give jer nogle fordele!!!

Pluspakken går altså ud på, at man hver måned kan bestille en pakke med lækre nøje udvalgte varer til en rigtig god pris og med god pris mener jeg en ret stor besparelse – nemlig mellem 30-70%. Man kan bestille en pakke i samme størrelse hver måned, man kan bestille forskellige størrelse pakker, man kan bestille flere pakker den samme måned (fx en til hvert familiemedlem), man kan bestille en pakke og så vente nogle måneder og bestille en mere, ja man kan gøre det præcis som man har lyst til. Og har man som jeg lyst til bare lige at tjekke hvad det er for noget, så bestiller man en pakke og herefter kan man så enten bestille ingen eller bestille som det passer en. Smart ikke! Ikke noget med abonnement eller at man binder sig for en tidsperiode eller hvad man nu ser rundt omkring. Man bestiller rent og skært hvad man har lyst til – ret simpelt! Man vælger blot str. på pakken (fra str. xs –xl) fra 199-599 kr. og køn, alder og str. på modtageren – så sammensættes pakken helt specielt til den pågældende. Pakkerne skal bestilles hver måned senest d. 7. i måneden og sendes ud omkring d. 15, dvs hvis du fx gerne vil have marts pakken, så skal den bestilles senest den 7. marts og så sendes den ca omkring den 15. marts afhængig af hvordan hverdagene falder. Man får altså intet tilsendt med mindre man har bestilt det, så der bliver ikke pludselig trukket penge fra ens konto fordi man har glemt at afmelde et eller andet. Det er lige noget for mig – det kan en jyde forholde sig til og finde ud af!!!

Og nu til det bedste… Fordi jeg er blevet ambassadør, har jeg fået min helt egen rabatkode, så I kan spare penge på Pluspakken.dk. Det fungerer således:

- Bestil Pluspakken her: http://www.testfamilien.dk/produkt-kategori/pluspakken-februar/
- Nederst i din indkøbskurv ved checkout, opnår du 10% rabat ved at bruge min rabatkode: susan
– Du er nu klar til at betale og modtage din pakke

MEN hvis du ikke allerede er medlem af deres fordelsklub, så synes jeg du skal læse om fordelsklubben inden du bestiller din pakke og evt tjekke nogle af de webshops ud de har aftaler med. Kan du ligesom jeg se det smarte i at være medlem, så kan du bestille medlemsskabet som koster 49 kr for et år og samtidig en af pluspakkerne som jeg gjorde – så du bestiller simpelthen medlemskab og pakke samtidig. Du kan også sagtens melde dig ind som medlem, uden overhovedet at bestille en pakke. Man kan faktisk stykke det sammen præcis som man har lyst til.

Jeg håber du bliver ligeså glad for det som jeg. Rigtig god fornøjelse!

Anemones nye vuggestue liv

Efterhånden skylder jeg vist en ret lang opdatering om hvordan det hele egentlig går. Mange spørger til hvordan Anemone har det og hun har det bare godt.

Jeg brugte min barsel fuldt ud med hende, for trods det at jeg har trænet hende i barselsperioden med virkelig gode resultater, så er der altså stadig områder hvor hun er bagefter og skal have hjælp og støtte. Hun udvikler sig godt og lærer også en del ting af sig selv, men vi har fået at vide at det gør hun kun, fordi hun er blevet stimuleret som hun er. Derfor er det også vigtigt at det fortsætter, så hendes udvikling kan fortsætte.

IMG_5450
Anemone med en af de pakkekalendrer hun blev forkælet med (ikke fra mig…)

Den 1. november sidste år startede hun i vuggestue. Vi havde ønsket at hun skulle i en “almindelig” vuggestue og dermed også den eneste der findes i vores by. Vi havde hørt meget godt om stedet, men ellers foretræk vi egentlig ikke vuggestue fremfor dagpleje og omvendt, da vi kunne se fordele i begge dele. Grunden til at vi alligevel skrev hende op til vuggestuen var, at vi tænkte hun havde brug for stabilitet i hendes hverdag og dermed ikke skulle rundt i diverse gæstedagplejere ved ferie, sygdom og andet. Vi er meget tilfredse med vores valg og vi elsker at aflevere og hente hende hver dag, for hver dag har bare været god – det kan vi se. Og ja – så har vi fået nye navne – vi hedder Mone-mor og Mone-far. De er altså sjove sådan nogle små rollinger. Når vi kommer med Anemone bliver der råbt op inde på stuen, at nu kommer Anemone (eller Mone) og straks er der mindst et barn der kommer ud og siger hej, kysser, beder en om at smage på en nyligt bagt (fantasi) kage eller andet. Det er jo herligt – sikke en modtagelse hver dag. Vuggestuen er bygget sammen med børnehaven. I vuggestuedelen er der tre stuer der hver består af 11 pladser. Anemone optager 2 pladser og derfor er der ialt 10 børn på hendes stue. Pædagogerne er ganske fantastiske og faktisk finder jeg stort hjælp hos dem også i forhold til hvad man gør med et barn i forskellige situationer, hvis man skulle være i tvivl. Ja indrømmet – jeg er altså ikke udlært i alt det der mor-halløj endnu og derfor spørger jeg gerne pædagogerne til råds. Jeg tænker de sikkert ved en hel del om det med børn:)

Skærmbillede 2015-10-22 kl. 19.46.46
Anemones første dag i vuggestuen. De havde heldigvis en stol der var lille nok…

Med vuggestuen og efterår/vinter, følger jo også en del sygdom. Anemone har aldrig tidligere været syg, men tre dage efter vuggestue start blev hun forkølet. Hun samler den ene sygdom op efter den anden og det virker som om hun har virkelig travlt med at få dem alle afprøvet. For det meste er hun okay, men der har været dage hvor jeg har været virkelig bekymret og også dage hvor vi har måttet blive hjemme. Hun er dog en sej pige og sygdom slår hende ikke ud – der er stort set altid plads til et godt grin eller en skørt ansigt – om det så koster resten af dagens energi. Niller og jeg der ellers aldrig er syge, prøver at følge efter hende så godt vi kan og har indtil nu også næsten fejlet alt det hun fejler, måske i knap så “alvorlig” grad, men dog alligevel.

IMG_5473IMG_5807
Lidt sygdom skal ikke holde smil tilbage!!!

IMG_5344IMG_5941
Anemones “fjolleansigt” som hun ikke holder sig tilbage fra at bruge i enhver given situation, til stor morskab for de fleste!

For at opretholde Anemones positive udvikling, sendte vi i slutningen af året 2015 en ansøgning om at få lov at hjemmetræne Anemone, fordi vi med hjemmetræning i barselsperioden har opnået gode resultater. Vi har dog kun ansøgt om at træne på halvtid, da vi stadig mener vuggestuen er vigtig for hende på mange områder. Hun lærer en masse der, som vi aldrig herhjemme vil kunne lære hende. Til gengæld vil vi kunne lære hende en række andre færdigheder, bla fysiske ting. Vi håber på at have en afgørelse inden årsskiftet 2016/2017.

IMG_5643FullSizeRender
Da Anemone blev 11 mdr kunne hun kravle. Det var en ret stor sejr for os. To dage efter satte hun sig op – noget vi ellers ikke har øvet. Det var godt gået!

Den 16. december blev hun et år. Det var en stor dag – specielt for mig. Vi startede dagen i vuggestuen med at fejre Anemone. Det var ret hyggeligt og Anemone delte nogle små frugtposer ud, som vist nok var et hit. Bagefter tog vi ned i mormors cafe for at mødes med et par mødre og børn som vi har haft en slags mødregruppe med. Den ene havde lavet en flot prinsesse lagkage til Anemone. Resten af dagen gik med at få besøg af familien lige indtil sengetid. Hele dagen gik jeg og tænkte på at “netop nu for præcist et år siden, skete der det og det”. Det var en ret vild dag og jeg havde faktisk ikke forventet at jeg ville være så følsom netop der.

IMG_5634IMG_5621
Sådan ser man ud når man bliver 1 år og bla får en flot slæde og en sjov syngende dansefigur i gave!

Anemone har også fået en del nye venner. Vi er i forvejen medlem af nogle forskellige foreninger og også facebook grupper – bla Landforeningen Downs Syndrom. Men i år er vi også blevet medlem af “Kromosomklubben”. Den tæller ca 30 mødre – alle mødre til børn med Downs Syndrom og to mødre til et par skønne unger med to andre kromosomafvigelser (sjældne). Der er en mor til en datter på 3, men ellers er Anemone sammen med et par andre en af de ældste, dvs “medlemmerne” er typisk fra sidste halvdel af 2014 og ellers er resten fra hele 2015. Vi prøver at hjælpe hinanden så godt vi kan – specielt når der kommer nye til som lige skal finde ud af at lande i en helt ny verden, der for de fleste kommer som en stor overraskelse og chok. Vi deler alle vores tanker, gode og dårlige, bekymringer, men bestemt også glæder. Glæder er det vi deler mest og vi elsker at vise billeder frem og praler gerne så meget vi kan. Jeg holder mig bestemt ikke tilbage når der er noget Anemone har lært – så skal det vises frem. Og det skønne er at vi alle på en eller anden måde forstår hinanden.

I forbindelse med Anemone har 2015 også budt på en del nye spændende beskendtskaber – nogle flyder ud som tiden går og nogle hænger heldigvis også ved og de er ret så skønne. Hverdagen har vi delt med et par andre mødre med jævnaldrende børn og det har vi haft stor glæde af. Det er jo bare en skam at sådan en barsel slutter, så latteindtaget bliver betydeligt reduceret:) I forbindelse med at Anemone har Downs, har jeg også mødt nogle nye mennesker og specielt en af disse nyder jeg meget at være i selskab med. Også her er det blevet svært efter barslen er slut og hverdagen har meldt sig med forskellige arbejdstider. Men vi gør hvad vi kan og det vigtigste er jo også at man hygger sig, når man så endelig kan få lidt tid sammen. Dette nye bekendtskab har samtidig også lært mig en masse omkring de tanker og bekymringer vi kan have. Jeg har tidligere været inde på det i forhold til det med ikke at være for nærtagende, selvom det i nogle situationer og på nogle dage kan være svært. Jeg håber dette vendskab vil vare ved og vores piger få utroligt meget ud af hinanden, som de bliver større.

Ellers har Anemone vist bare lært både mig og hendes far at glædes over hver dag og de ting – både små og store – som fylder dagen og så i øvrigt tage tingene lidt som de kommer. Hun er en skøn pige der giver anledning til mange smil og grin herhjemme, men selvfølgelig også bekymringer. Jeg gætter på, at det at blive mor, samtidig udløser en bekymring der vil vare resten af livet.

IMG_5904IMG_5483
Anemone er god til mange ting – bla til at hjælpe mormor med at få plads til alle gæster og til at pakke gaver op!