Monthly Archives: april 2015

En hjemmelavet gave til en helt speciel person…

Forleden var Anemone og jeg så heldige at skulle til fødselsdag hos en helt speciel person. Jeg havde grublet lidt over hvad vi skulle have med som gave. Da jeg spurgte fødselsdagsbarnet hvad hun ønskede sig, sagde hun blot “overraskelser”. Overraskelser kan vel nærmest dække over det meste:-) Efter lidt grubleri bestemte jeg mig så for at gaven blev hjemmelavet og således tog barnevognen og jeg mormor på tur i byens genbrugsbutikker. Mormor koncentrerede sig om at styre barnevognen og grublede vist lidt over de ting jeg fandt (dog uden at sige noget) og således kom jeg hjem med følgende bytte:

loppefund med spejl
Et gammel spejl, nogle gamle påskeæg til pynt, min farmors gamle blonder, nogle kopper, et glas med låg og de to glas havde jeg selv gemt – dem har der været smørreost i:-)

Spejlet blev fjernet fra rammen og den blev malet antik hvid nogle gange. Herefter blev blonderne klipset på fra side til side. En papkasse blev beklædt og rammen stillet heri sammen med noget silkepapir.

gammel kop til lys
Nogle gamle lys blev smeltet sådan at et nyt lys blev lavet i koppen!

gave med hindbærsnitter og æg
De gamle påskeæg blev lagt til pynt foran koppen med lys.

Fra vores tid sammen havde hindbærsnitter en ganske særlig betydning. Derfor havde jeg bagt en lille portion hindbærsnitter formet som hjerter og lagt i glas!

gave sugar scrub og the
I et andet glas havde jeg lavet en sugar body scrub med kokos og lime – en frisk duft jeg selv var ret vild med, men i øvrigt mit første forsøg. Foran lagde jeg et lille hjemmesyet hjerte og ved siden af et par lækre teer. Faktisk er hun mere til kaffe, men teerne pyntede mere:-)

massage oil i gave
I et glas med låg havde jeg blandet lidt massageolie og i stedet for at tilsætte fx æterisk olie til duft, havde jeg lagt en lille gren af rosmarin i, der samtidig også er ret dekorativ.

gave med blonder og øreringe
På blonderne på rammen havde jeg hængt et par hjemmelavede øreringe og et armbånd som passer sammen. Et par hjemmesyede hjerter var lige ledes hængt på.

færdig gave med spjel
Det færdige indhold så således ud!

gave i cellofan
Og som jeg plejer at sige – husk cellofanen – den gør en forskel!

silkebånd og stof

Et rosa silkebånd og et stykke stof er ligeledes med til at sætte prikken over i’et.

Tillykke til en helt speciel person!

Drengestrik…

Forleden bestilte jeg en bog og håbede på at den kom inden påske – det gjorde den ikke. Øv bøv…

I dag var vores lille familie på tur og se hvad der stod foran døren da vi kom hjem – strikke bogen jeg havde bestilt… Og så på en helligdag… Det kan man da kalde for en overraskelse og god service!

drengestrik