Monthly Archives: februar 2015

Køb Minimusens sko!

Der er efterhånden mange der har spurgt mig om ikke de kunne købe Minimusens sko, hendes strik eller noget af det andet jeg har lavet til hende. Det kan man selvfølgelig ikke – for det er jo hendes! MEN jeg har nu lavet en lille hobby butik og sat lidt af de håndlavede ting til salg, fx nogle hæklede baby sko.

Da jeg for nogle måneder siden lavede en lille mini kollektion til hende i ca str 44-46, lavede jeg blandt andet nogle bukser/leggings med fødder i. De har imod min forventning, vist sig at være helt uundværlige for os og vi har derfor lavet flere i større størrelser som hun nu er vokset. Fordelen er at hun ikke svømmer i dem, fordi de sidder tæt på hende og hun kan derfor let bevæge sig uden at komme i “klemme” som de nogle gange kommer i for stort/for vidt tøj. Fordi der er fødder i, kan man spare strømperne så her er en lille økonomisk gevinst samtidig med at det bare er rart man ikke altid skal tænke på, om strømperne er blevet sparket af og om fusserne fryser.

Grunden til at jeg lavede minikollektionen til hende, var at jeg ganske enkelt ikke syntes der fandtes det store udvalg i præmaturt babytøj og det der fandtes, faldt ikke i min smag. Af samme grund tænkte jeg, at det måtte vi gøre noget ved og det har vi gjort – lidt i hvert fald. For sammen med hæklede baby sko, ja så finder I også lidt småt børnetøj i den lille biks. For ikke at gøre det med størrelserne for svære, så har jeg lagt dem sammen og lavet mine egne størrelser, sådan at de hedder str 40, 45 og 50, som præmature størrelser. Og det er bare ca længden på babyen I vælger ud fra, men tjek dog målene på hvert enkelt produkt, så I ikke kommer helt galt i byen. Jeg har desuden også tilføjet en str 56 og også her bør målene tjekkes.

Minimusen og jeg nyder meget hinanden herhjemme og så småt er vi ved at finde en hverdag. Men dagene går hurtigt og derfor er der ikke meget tid til hjemmesyslerier. Vores plan er ellers at vi gerne vil have lagt  lidt mere på shoppen, men hvor hurtigt det går, kommer meget an på vores sovemønster og andre aftaler:-) Ting tager tid…

Lidt skadet er man vel og derfor har jeg ikke kunnet lade være med at dele det hele lid top i farvetemaer, så det første der er lagt på shoppen passer alt sammen sammen på kryds og tværs. I nærmeste fremtid påtænker vi en rosa/creme serie og en grålig serie. Men først skal vi lige have syet nogle nye leggings til Minimusen, for nu hvor vi er blevet 53 cm, så mangler vi bukser – mange er blevet for små og de næste vi har er for store:-)

grå karry kollektion

I kan se vores syslerier her og ellers kan I altid finde linket her på bloggen i øverste menu linie under “shop“.

grå blomstret kollektion

Vi elsker neon pink detaljer!

grå pudder kollektion

Pudderfarvede sko med store knapper – Minimusen kunne vist også godt bruge et par af disse!

karry kollektion

Vi elsker karry gul – og vi elsker at blande det med grå, pudder, rosa og neon pink!