Monthly Archives: februar 2015

Babynest/Babyrede – Must Have…

I forhold til Minimusens ankomst har jeg prøvet at forberede mig så godt som muligt med det udstyr der nu skulle være klar. Vi har stort set købt alt brugt eller arvet og jeg synes virkelig vi havde de lækreste ting klar til hendes ankomst. Jeg har omvendt også prøvet at begrænse mig – sådan at vi kun har anskaffet os det udstyr jeg mente vi ville få brug for. Men virkeligheden bliver lidt en anden… Nogle ting har vi endnu ikke haft brug for trods det at vi troede vi ville (måske senere) og det samme er sket med noget tøj. Hvad tøjet angår vil jeg sige at nogle ting bare ikke fungerer i praksis som jeg troede det ville og så er der selvfølgelig også forskel på børn.

Da Minimusen var tre uger gammel kom et vennepar på besøg og de havde en skøn gave med til os – nemlig en babynest eller også kendt som babyrede. Jeg havde hørt lidt om dem, men vidste ærlig talt ikke helt hvad man skulle med dem. Mest af alt syntes jeg det lød lidt som et modefænomen, som en slags  udstyr man bare måtte købe hvis ikke man havde andet at bruge sine penge på. Jeg blev klogere…

De vidste at Minimusen lå svøbt i hendes dyne og var placeret ved siden af mig om natten. De vidste også at jeg sov i sprækken og hun så sov i min side. Vi har en dobbelt dyne og derfor lå hun ikke i midten og Nillers arme kan til tider være lidt flyvske, hvilket gjorde at jeg ikke helt turde placere hende tæt på disse. Og hvorfor sov hun så ikke i hendes vugge. Ja der var flere årsager. For det første handlede det nok meget om den typiske mor ting, man er ikke vant til de nye lyde, trækker hun nu vejret, ligger hun nu rigtigt, osv osv… Af samme årsag havde jeg også lyset tændt om natten, men dæmpet til minimum. Den anden grund er at Minimusen kan gylpe ret kraftigt og flere gange har jeg taget hende i at ligge med hovedet bag mens gylpen kommer ude af stand til at få vendt hovedet, dvs hun kan ikke få luft. Derfor tjekker jeg hende konstant og det er lidt lettere når hun ligger lige ved siden af mig og jeg hører det også bedre.

De de var kørt tænkte jeg gaven måtte afprøves. Det blev den samme nat. Jeg lagde den lige ved siden af mig i sengen, men helt ude ved kanten. Den kan nemlig ikke glide på lagenet. Jeg svøbte hende i dynen som normalt og lagde hende ned i babyreden. Og sikke en forandring det gjorde. Jeg blev mere rolig og vidste at jeg ikke kunne lægge mig på hende pga kanterne (det er man vel altid bange for selvom det sikkert ikke sker). Hvad Minimusen angår, ja så forandrede det hendes søvn. Siden den nat har hun sovet fra mellem 20.30 og 22.00 hver aften til mellem 04.00 og 06.00 om morgenen i et træk. Jeg siger ikke det er babyredens skyld, men jeg siger at det skete præcis fra den aften…

Vi bruger den i øvrigt ikke kun i sengen. Vi tager den også op om aftenen og ligger hende i den på vores sofa (vores soveværelse ligger i kælderen hvor vi ikke kan høre og se hende (her tænker jeg specielt på gylperiet hvor fx en babyalarm ikke hjælper) og derfor kommer hun først i seng når vi går i seng, men hun bliver lagt til at sove i babyreden noget før vi går i seng. Og pt ligger vi babyreden i hendes vugge for at skabe tryghed rundt om hende. For det er nok i virkeligheden hemmeligheden bag en babynest – tryghed. Hvilket man selvfølgelig også kan skabe ved at rulle et tæppe eller en dyne sammen.

For os og Minimusen er en babyrede helt sikkert gået hen og blevet et totalt must have babyprodukt som vi i dag nødig ville undvære. Hvor er vi glad for at vi blev introduceret for den. Minimusen og jeg elsker den så meget, at vi i øvrigt den anden dag satte os til symaskinen for at sy et par stykker. Det betyder at der allerede ligger nogle på vores lille shop og flere er på vej (vi løb tør for fyld).

Babynest grå puder 1

Eksempel på en af vores babyreder – tryk på billedet og se flere!

På Loppejagt

I søndags gik Minimusen og jeg på endnu et loppekup – det var dog hendes første tur udenfor maven. Vi blev hentet af en veninde og afsted det gik – Minimusen blev proppet i slyngen og så var mors hænder frie til at finde de fede ting til Minimusen. Hun mangler dog intet pt og det endte da også med at det faktisk for en gang skyld var mor der blev mest forkælet!

Vi brugte hele 135 kr og kom hjem med følgende kup:

gule babysko

Et par gule sko til Minimusen. Jeg vil nok så vidt mulig købe nye sko til hende, men disse når hun at bruge inden hun kan gå (tror jeg) så jeg vurderede de var et musthave. De har lidt patina på spidsen, men jeg syntes ikke det gjorde noget – og til 10 kr så går det nok:-)

  Karry gul taske

En matchende karry gul taske til mor – som hun følte hun måtte have. Og så passer mor jo også til Minimusen og hendes sko;-) Tasken kostede 60 kr.

ichi tøj

Lidt nyt tøj til mor. Den cremefarvede trøje med lidt specielle ærmer og farvede nister i og en lidt længere kortærmet top/tunika – begge nogle modeller jeg helt sikkert vil få brugt meget. Jeg mener jeg betalte henholdsvis 25 og 40 kr.

samlet loppekøb

Vores totale loppe kup – ikke så meget som vi tidligere har købt, men nogle gode ting. Og tidligere manglede vi også babytøj, hvilket vi pt ikke gør og så må man jo prøve at gå videre uden at købe;-)

 

Travlhed, gode nyheder og varmt uld!

Hold op hvor tiden bare flyver af sted – hvordan søren er det sket. Jeg syntes egentlig den gik hurtigt nok, men det her er jo vanvittigt. Jeg troede faktisk at en barsel kunne føles lidt lang og specielt når jeg tænker på hvad jeg får en dag til at gå med. Fx når Niller kommer hjem og spørger hvad jeg har lavet i dag og jeg føler jeg er nødt til at redegøre for hvert minut, fordi der måske er et eller andet praktisk gøremål jeg måske ikke har nået. Og jeg har vitterligt ikke nået det, men med mindre jeg glemmer hvad jeg laver i løbet af den specifikke dag, ja så er er altså nogle dage hvor det føles som om jeg ikke laver andet end at amme og skifte ble – hvordan søren kan det tage en hel dag???

Nå men rent faktisk har vi haft travlt den sidste uges tid – ja åbenbart så travlt at der ikke var plads til bloggerier. Sidste uge startede vi med en hjertescanning i Skejby – faktisk hos den samme hjertelæge der var med ved min første graviditetsscanning i Skejby. Nu kunne han så se hvad der var kommet ud af det:-) Vi havde givet kamera holdet lov til at følge denne undersøgelse og selvom Niller bestemt regnede med alt var okay og jeg håbede det samme (for intet andet har jo tydet på andet), så var jeg lidt nervøs. Alt var heldigvis i skønneste orden. Og selvom Minimusen slog en kæmpe mandeprut da undersøgelsen startede – så høj at samtlige mænd på stuen vist måtte skjule deres misundelse – så klarede hun det så flot. Det lille hul mellem de to hjertekamre som man SKAL have når man ligger i maven, det har ikke helt lukket sig endnu. Men det er så få mm at det absolut ingen betydning har – det vil endda med høj sandsynlighed lukke sig selv i løbet af kort tid. Og mange af os render faktisk rundt med disse små huller uden at det har en betydning. En ret vigtig fluestreg at få sat her ved denne undersøgelse.

Dagen efter havde vi besøg af Landsforeningen for Downs Syndrom. Dette møde blev også filmet at kamera holdet. Det var rart at få lidt praktiske ting og info sat på plads i den henseende, men rent faktisk er det jo sådan at de andre Downs forældre står i kø til at hjælpe når vi har spørgsmål og det er så super skønt.

Og hvad så med det kamera hold der? Ja vi har jo så sagt ja til at være med i deres udsendelse. Vi synes det er vigtigt at være med til at oplyse om Downs og eftersom vi er en af de få par hvert år der ved der kommer et barn med Downs ved fødslen, ja så er vi også en af de få par der kan hjælpe med tanker i forbindelse med sådan en graviditet og kan vi bare hjælpe et andet par, så vil vi gerne det. Men vi er samtidig også nervøse – vi er nervøse for omverdenen og deres kommentarer efter udsendelsen. Vi ved jo at sociale medier og kommentarer diverse steder bliver værre og værre og her skal jeg nok lige trække den hårde hud på inden eller aller bedst, lade være med at læse disse ting. Dokumentar programmet vil blive vist på DR2, men hvad det kommer til at hedde og hvornår det sendes ved vi først når optagelserne er færdige. Der vil også deltage andre familier med Downs børn, læger, eksperter osv, så indtil videre tegner det til at blive et ret bredt program og jeg glæder mig faktisk til at se det.

Resten af ugen gik med hyggelige besøg her hos os og så var jeg sammen med en anden fra graviditetssvømning og fødselsforberedelse taget ned på vores lokale bibliotek, hvor sundhedsplejersker og andre møder holder til et par timer et par gange om måneden. Det var nu meget hyggeligt og lidt komisk bagefter at se sig selv som en del af den barnevogns bande der stoppede fortovet med de firehjulede vogne fordi vi var nødt til at snakke om livet med verdens mest fantastiske babyer, der så tilfældigvis er dem vi er mødre til.

Denne uge startede ud med et besøg af en gammel veninde  der er bosat i København. Vi ser måske hinanden en gang om året, men da vi kom til at regne på det, var vi vist kommet til at springe et år over. Minimusen og hendes yngste er kommet til siden og så er der jo pludselig en masse nyt at snakke om.

I går drog den lille familie så til Herning, hvor vi skulle mødes med en børnelæge, en sygeplejerske og en ergoterapeut. Minimusen blev jo 8 uger i går og de ville gerne tjekke hendes trivsel og give os lidt gode råd mht træning og lave en plan for fremtiden. Faktisk er det sidste noget af det jeg har kæmpet lidt med og nok også været lidt frustreret over, så da lægen i går kaldte os ind og fortalte at der var en ergo med og hvad planen var med det hele, der må jeg sige at en sten faldt fra mit hjerte. De undersøgte Minimusen og ergoterapeuten gav os nogle gode træningsråd at gå videre med og så skal vi mødes igen om to uger og igen når hun er fem mdr. I forhold til et normalt barn er Minimusen nogenlunde med, men i stedet for 8 uger betragter de hende på mange punkter kun som et seks ugers barn fordi de regner fra terminsdatoen. Til gengæld var det fantastisk at få at vide, at i forhold til at hun har hendes ekstra kromosom med sig, så er hun virkelig helt fremme i bussen. Jeg håber så inderligt det er der hun bliver ved med at sidde.

De næste tre uger er også tæt pakkede med aftaler og jeg glæder mig allerede nu til marts – gad vide om vi når at få kalenderen her fyldt op inden vi forlader februar:-)

Minimusen og jeg har dog også nået lidt hækleri ind imellem i en skøn isblå farve. De ligger nu i den lille biks hvor I kan tjekke dem lidt nærmere ud. Og nå ja – så har vi fået en nu ide vi arbejder lidt på. Noget vi begge er enige om er et totalt must have baby produkt. Vi fortæller om det snart:)

isblå serie