Monthly Archives: november 2014

…men det er jo ikke en rigtig sko…

…det var også kun fordi jeg fandt en opskrift som så ret let ud og som jeg spekulerede på kunne laves om. Jeg mener, nettet bugner jo med opskrifter og jeg skulle på en måde også bare afprøve mig selv. Jeg fulgte opskriften indtil en vis længde og så lavede jeg lidt om på det hele og det virkede. Samtidig sad jeg og tænkte på en anden måde man også kunne forsøge, og det skal jeg vist have afprøvet.

Men så kom Niller og hans røgten syn hjem og spurgte mig om jeg var i gang med at lave flere sko til Minimusen. Aaaarrreeeejjjj det var jeg i hvert fald ikke… Men jeg var jo bundet lidt ekstra til sofaen og så var det jeg havde fået den her ide og så skulle den lige afprøves – og så virkede den… Og de er i øvrigt nok også lidt for store så vi kan gemme dem eller bruge dem som gave… eller noget… Og så nikkede ham bare og så på mig som om han var fuldstændig enig…

Måske er det heller ikke et rigtigt par sko – måske er det mere strømper… Og så er det vel en helt anden sag…

Strikkede babysko i uld

Pynt til Alma og Matilde til mig…

Som skrevet forleden, havde jeg lige en lille ide med det sidste garn, der var tilbage fra Almas kreationer. Jeg manglede bare noget…

Det jeg manglede var dette hårpynt som jeg har bestilt fra H&M:

H&M hårpynt

Grunden til jeg skulle bruge disse, var at jeg af det sidse garn godt kunne lave lidt hårpynt til Alma. Jeg hæklede derfor lidt forskellige blomster i forskellige størrelser og prøvede at få det sat sammen. Det blev i alt til en større blomst som er hæklet i en række af luftmasker og derefter rullet sammen og syet på en elastik. På to andre elastikker syede jeg pink og brune blomster på som er hæklet i tre forskellige størrelser. På et par hårspænder har jeg limet to blomster på, som er sammensat af en større pink blomst og en lidt mindre brun blomst. Ja og så må vi jo bare se hvor pyntesyg Alma egentlig er:-)

Hæklet pige hårpynt

… og så har jeg lige lyst til at dele lidt positiv energi med jer – for prøv at se hvad der stod i køleskabet til mig da jeg kom hjem i dag… Dejligt med lidt forkælelse fra Niller <3

Matilde kakaomælk

I øvrigt var der et par “Downs” mødre der forleden på Facebook kom med et par kærlige drillerier i forbindelse med at finde et passende pigenavn til Minimusen. Begge deres døtre hedder Matilde og derfor synes både de og deres piger, at Minimusen også skal hedde Matilde. Tanken er jo lidt sjov, eftersom at Minimusen jo nærmest er “dyrket” af Matilde Kakaomælk;-)

Fødselsforberedelse, TV og maven…

Det der med at maven begynder at tynge lidt – ja det kan jeg godt mærke. Specielt synes jeg de sidste par uger har været meget anderledes på mange måder. Jeg har jo siden uge 20 haft plukveer og er også deltidssygemeldt bla pga disse. Plukveer er jo ikke i sig selv farlige, men når de kommer for ofte/regelmæssige og gør ondt, så skal man lige passe lidt på. På det sidste er mine plukveer taget ret meget til og er begyndt at gøre ondt. Om natten sover jeg ikke så godt længere, ofte vågner jeg med plukveer Jeg er også begyndt at have nætter hvor jeg både fryser og sveder på en gang og forleden vågnede Niller ved at jeg var brænd varm og jeg tror faktisk at han blev så bekymret at han vågnede helt op der midt om natten.

Som udgangspunkt synes jeg, jeg går rimeligt normalt. Men når plukveerne kommer og også gør ondt, som de stort set gør hver gang jeg rejser mig, ja så går der altså lidt and i gangen – ikke så fikst at se på sikkert. Halsbrand er også indenfor de sidste par uger blevet en fast gæst fra ca kl 16.00 og resten af dagen og kvalmen er igen taget til – også om natten. Bevægelserne i maven forandrer sig også. De små “slag” kommer ikke længere, til gengæld er det blevet mere glidende bevægelser med mere styrke bag. Nogle gange føles det som om hun prøver på at udvide de trænge forhold, mens at det andre gange giver “klik” fornemmelser og i et kort øjeblik kan jeg blive helt bekymret for om hendes fod sidder fast i mit ribben… Hendes bevægelser starter mellem 10.00 og 14.00 hver dag og fortsætter indtil sengetid. Nogle dage bliver man helt træt i maven efter alt den aktivitet, selvom jeg elsker at mærke hende og nyder hvert et spark (på nær dem i ribbenene:-)) Men jeg kan også mærke at livmoderen er øm – lidt ligesom hvis man rører ved et blåt mærke.

Når jeg tænker på terminen er tæt på, går jeg også en smule i panik. Jeg mener jeg glæder mig selvfølgelig, men jeg synes også det er vildt vi er ved at være der. Jeg kan slet ikke forstå det og prøver til tider at forestille mig fremtiden uden at jeg overhovedet kan det. Jeg prøver også at nyde tiden jeg har alene med mig selv, den tid får jeg jo aldrig igen på samme måde. Når jeg nogle dage mere end andre er bundet ekstra til sofaen, så nyder jeg roen og at jeg bare kan sidde og hækle eller strikke – det er da total luksus. Mine dage er bestemt ikke kedelige, de går hurtigt ligegyldigt hvor meget sofatid jeg har.

I går torsdag var Niller og jeg for første gang til fødselsforberedelse. Måske ikke noget Niller just havde set frem til, men det nye kursus de har fået støbt sammen og som forløber over 4 torsdage, er meget rost og jeg har derfor prøvet at trumfe lidt igennem at jeg synes det var vigtigt han deltog. Vi synes faktisk begge to det var okay og vi fik en del oplysninger vi ikke var klar over. Næste gang handler det om selve fødslen og jeg tænker det også er et vigtigt modul at lære, selvom fødslen nok kommer alligevel. Og så er det jo altid rart at kunne dele tanker med andre førstegangsfødende.

Bagefter havde vi et ret spændende møde med et par københavnere, der så i virkeligheden var gamle jyder:-) De arbejder begge for et produktionsselskab og vil gerne have os med i et TV program. Jeg er selvfølgelig godt klar over at nogle af jer nu tænker at det helt sikkert er De Unge Mødre der har henvendt sig, men der må jeg chokere jer og sige at det er det ikke…;-) Faktisk er det et ret seriøst selvskab der laver en del dokumentar programmer. Uden at gå for meget i detaljer med det og afsløre for meget, tager programmet udgangspunkt i nakkefoldsscanninger og den måde man bliver “vejledt” i forbindelse med disse. Det handler i den forbindelse selvfølgelig også om Downs Syndrom og hvordan livet med et barn med Downs Syndrom er og alle de tanker der sker der imellem.

Niller og jeg ønsker selvfølgelig at hjælpe andre der kommer til at stå i samme situation som vi har været i – dele vores tanker med dem – både de gode og de dårlige og hjælpe dem på bedst mulig måde med at træffe det valg der er bedst for dem og deres familie ligegyldigt hvad valget er. Som bonus vil vi også gerne bidrage med viden omkring livet med et barn med Downs, hvilket vi jo ikke endnu ved noget om. Omvendt er der også bekymringer fra vores side omkring at deltage i et sådant program – måske primært i forbindelse med omverdenen. Hvordan vil omverdenen opleve os og vil vi kunne holde til evt kritik og kommentarer fra folk der mener vi har valgt forkert osv…

Og ellers så er der jo den der fødsel der kommer tættere og tættere på… Jeg prøver på ikke at tænke på den mere – jeg har besluttet mig for at jordemoderen må tage sig af det…

Fødselsforberedelse