Monthly Archives: september 2014

Magrethe har talt…

Margrethe er Minimusens kusine, hun er det ældste barnebarn på den side af familien, hun er seks år og hun er ikke til at løbe om hjørner med. Forleden foregik der en samtale over sms, som jeg ville ønske jeg have oplevet live.

Margrethes mor skriver til mig for at spørge, om jeg ved om der findes nogle billedbøger eller andet materiale der kan forklare børn på Margrethes alder lidt om Downs Syndrom. Det anede jeg ikke noget om, men synes egentlig det var et godt spørgsmål og ville da undersøge det. Jeg søgte lidt råd fra andre skønne Downs forældre for at høre hvad de havde gjort. Rådene var meget forskellige og egentlig er børn jo ret ukomplicerede, så mon ikke det bare går helt af sig selv. Alligevel har jeg bestemt jeg vil forklare det således fremover, hvis et barn skulle spørge:

“Vi er alle bygget op lidt ligesom Lego klodser og vi kan lege at vi alle er bygget med 46 klodser. Hvis man har Downs Syndrom er man bygget med en ekstra Lego klods og det betyder at øjnene fx ser lidt kineser agtig ud og at der er nogle ting der kan være lidt svære, men den ekstra Lego klods betyder også at man altid er meget glad og at der er andre ting man er rigtig god til”

Da Margrethes mor indledte samtalen med Margrethe, troede hun straks vi havde født og at de derfor skulle op og besøge os (mest Minimusen) og hun blev helt vild. I stedet skulle de have en lille snak om Minimusen og Margrethes mor videregav min Lego forklaring. Da Margrethe havde hørt om den ekstra Lego klods, spurgte hun hendes mor, om Minimusen så ville blive højere end Margrethe når nu Margrethe kun har 46 Lego klodser;-) Ja så klart tænker børn åbenbart og jeg skal måske have revideret min Lego historie lidt.

Margrethe gik herefter i gang med at finde på navne til Minimusen, hvilket er et godt træk fra hendes side. Niller og jeg er nemlig helt blanke, til gengæld har vi minimum 3 fine drengenavne som vi begge er enige om, men vi har bestemt på forhånd at de nok ikke passer til hende. Vi har dog også en masse skønne pigenavne – det er bare uheldigvis lagt fra de samme tanker vi har her. Jeg har prøvet at lufte ideen om at det jo kunne være mig der bestemte, men sådan er reglerne åbenbart ikke… De fleste af de pige navne jeg har fundet er et dobbelt navn – ikke fordi drenge navnene er det – men jeg synes bare de lyder rigtig pæne. Niller har således også meddelt mig at det med et dobbelt navn ikke går – man kan ikke “kalde det højt” og det er totalt udelukket…

Nå men for at vende tilbage til Margrethe, så har hun fundet mindst 50 navne frem til os og alle starter med Prinsesse og de er nu hos Margrethes familie meget spændte på, om Niller ombestemmer sig i forhold til det med et dobbelt navn. Margrethes bedste bud er pt Prinsesse Minimusen Lohff Blomstrand, så mon ikke vi ligeså godt kan begynde at kalde hende det allerede nu – det er da et flot navn!

Er børn ikke bare for herlige…. Tusind tak Magrethe!

tegning margrethe

Her har Margrethe tegnet Prinsesse Minimusen og hendes mor – som jeg går ud fra er mig. Og vi kan allerede se nu og hun arver lyst hår og krøller, hvilket jeg selv tænker er et godt bud. Som jeg tidligere har været inde på, viser denne tegning også helt klart, at hendes tøjsmag er meget lig med min!

Tusind tak for tegningen Margrethe!

Lækkerier fra Holly’s

Forleden var jeg til noget jeg havde glædet mig til i absolut lang tid – nemlig Holly’s lagersalg. Det er et af mine yndlingsmærker og jeg er specielt vild med deres babyting med små kløver i de lidt mere rolige og dussede farver. Jeg har købt en del brugt tøj fra Holly’s og jeg er altså meget imponeret over deres kvalitet og holdbarhed, endda efter adskillige vaske.

Da vi for et stykke tid siden holdt loppemarked, gemte jeg pengene for at kunne tage dem med til dette lagersalg, samt et andet arrangement jeg håber at kunne besøge lidt senere. Vi besøgte lagersalget på anden dagen og der var faktisk ikke ret mange mennesker og til trods for barnevogne osv, var der rigtig god plads til at gå og kigge. Jeg havde i forvejen bestemt primært at kigge efter str 56 og 62 og selvfølgelig de ting som jeg manglede. Det blev også til en anelse i str 68 for at tilbudene passede sammen – fx 3 stk for en pris.

Jeg fik købt lidt bleer, lidt huer, en hagesmæk, et par enkelte bodyer og ellers bukser som jeg mangler. Faktisk købte jeg for 900 kr, hvilket jeg selv synes var lidt af en udskrivning og måske virkede lidt voldsomt når man er vant til at købe brugt. Men det var altså rigtig fine og brugbare ting jeg fik med hjem – og mange af dem kan også bruges til en dreng – hvis vi skulle være heldige at få flere børn. Da jeg et par dage senere for sjov lige ville regne ud hvor mange penge der var for i vejl udsalgspriser, ja så fik jeg lidt af et chok. Næsten 3200 kr – hold da op… Så mange penge har jeg aldrig prøvet at købe tøj til mig selv for. Men okay – jeg fik det jo bestemt billigt så og eftersom kvaliteten er helt i top – så kan det jo bruges flere gange. Sikke dog et køb!
Hollys Lagersalg
Da jeg stod og sorterede tøjet for at få det vasket, pillede jeg alle mærker fra. Bleerne var bundet sammen af en fin rosa sløjfe. Jeg øver mig på ikke at gemme så meget, så alt røg i skraldespanden. Dog må jeg indrømme at disse to fine rosa bånd efter et stykke tid, blev samlet op igen. Jeg fik nemlig en ide. Men den må I se en anden dag, hvis det lykkes mig at lave den som den ser ud i mit hoved – det kan jo være en udfordring;-)
Hollys bleer

Da dyret blev sygt og jeg blev pylret…

Der er simpelthen sket det at Toffee er blevet syg. Ja han er jo bare en hund, men han er MIN hund og han har været min faste følgesvend på godt og ondt de sidste 8,5 år og det er ham der står med en logrende hale hver dag når man kommer hjem. Jeg lærte ham at kende da han var halvandet døgn, jeg besøgte ham mindst hver anden dag til han blev 8 uger hvorefter kun få ferie dage har adskilt os hist og her.

I uge 31 troede jeg han havde fået blærebetændelse igen – det havde han nemlig året før. Vores egen dyrelæge havde lukket så vi måtte til en ny og fik ham behandlet. Det gik godt i ca en måned. For 2,5 uge siden kom jeg en dag hjem til en hund der rystede og kiggede på mig med meget bange øjne. Igen måtte vi til dyrelægen og fik atter noget mod blærebetændelse. Det gik egentlig okay til ca 5 dage efter endt pincilin kur – så var den helt gal.

Det startede i starten af denne uge med voldsom opkast igennem hele natten, men næste morgen var han egentlig sig selv. Om aftenen var han dog helt anderledes, han rystede og var bange og jeg blev vildt bekymret og vi måtte ringe til dyrelæge vagten, der mente vi skulle prøve at vente til næste dags morgen og ringe til vores normale dyrelæge, med mindre det forværres. Næste morgen ringede jeg til dyrelægen og fik en tid den efterfølgende dag om morgenen. Her virkede han egentlig nogenlunde okay og dyrelægen konstaterede at han havde forstørret prostata og skulle i behandling med nogle piller vi kan få på mandag. Han havde 39 i feber, så helt ok var han ikke.

Om aftenen var det galt med ham igen. Min veninde kom over og vurderede ham lidt, vi målte hans temperatur og den sagde nu 40. Jeg blev virkelig bange, for hvor længe må en hund have så høj feber og havde jeg ham egentlig indtil mandag hvis dette fortsatte. Jeg har jo ligesom en aftale med ham om at jeg skal have ham i mange år endnu, men han kan ikke engang fortælle mig hvor det gør ondt og hvor slemt det er. Han kunne kun kigge på mig med meget bange øjne.  Min veninde ringede til dyrlæge vagten og vi fik at vide hvad vi skulle holde øje med og vi gav ham lidt smertestillende. En time efter var feberen heldigvis faldet lidt.

Næste dag pakkede vi bilen sammen med veninden og kørte ud til hendes dyrelæge for at få en andens vurdering. Aldrig er dyret blevet undersøgt så grundigt, med både lytten på hjerte, mave, urinprøve, 3 blodprøver og en grundig undersøgelse af kroppen. Helt utroligt at se faktisk. Og ja, jeg ved godt jeg bliver lidt pylret, men det er bare fordi jeg bliver så bekymret. De sidste to gange har jeg været af sted til dyrelægen uden Niller og har virkelig prøvet at være god og cool så hunden var tryg. Og selv om veninden var med denne gang synes jeg selv jeg klarede det ret godt og var ret cool. Desværre har dyrlægen nok ikke delt min mening på dette område, for under de sidste to undersøgelser (blodprøve tagning og 4 x indsprøjtninger) blev jeg bedt om at sætte mig hen væk fra hunden. Min veninde ordnede så det der jeg burde have ordnet.

Hunden er heldigvis langsomt i bedring nu. Han har meget forstørret prostata og noget med leveren og jeg håber selvfølgelig snart han er frisk. Og min veninde har så til gengæld meddelt Niller, at hendes vurdering er, at jeg ikke skal med til Minimusens børneundersøgelser, men at han skal overveje selv at tage af sted til disse. En anden mulighed er, at hendes mand tager med Minimusen til børneundersøgelser, det er han nemlig helt vild god til. Dog er vi bange for at det ud af til vil virke for mærkeligt, at en “fremmed” mand er med til disse undersøgelser, så konklusionen er jo nok, at en af os må tage af sted og jeg må prøve at tage mig lidt sammen.

Ak ja – hvordan skal det ikke gå – jeg bliver vel ikke mindre bekymret af at det er et barn vi får næste gang…

Toffee er syg

Det er vel en selvfølge at man skal forkæles ekstra når man er syg!