Monthly Archives: december 2013

Baby cardigans i strik

Så blev jeg færdig med et projekt jeg har arbejdet på et stykke tid. Alma ønskede sig nemlig nogle varme cardigans til vinteren og jeg gik straks i gang med endnu et uld strikke projekt. MEN der var lige det, at jeg ingen opskrifter havde. Til gengæld havde jeg et par fine opskrifter på et par cardigans i noget større størrelser. Jeg startede derfor ud med den lilla cardigan og da jeg var næsten færdig var den blevet alt for bred. Og med bred mener jeg sådan at Alma sikkert kunne få den omkring sig to gange… Det synes jeg næsten lige var vildt nok… Så hele cardiganen blev trevlet op.

Jeg startede derfor med den stribede og ud fra den lilla, reducerede jeg vidden en hel del. Da den lyserøde og brun stribede cardigan var færdig, blev den afprøvet og godkendt af Almas mor og jeg gik således i gang med den lilla igen og denne er jeg så lige blevet færdig med. Jeg synes bredden ser okay ud og jeg tror begge cardigans er nogle Alma kan vokse i og måske endda bruge som forårs/sommer jakker når den tid kommer.

Garnet har jeg som altid købt hos den lokale garn mand og det er den sædvanlige superwash uld, som jeg elsker at strikke i. Knapperne til den lilla er fundet hos den lokale genbrugs butik og er nogle mindre lilla plastik knapper. Jeg har sat dem to og to sammen. Knapperne til den lyserøde stribede cardigan har jeg fundet hos LEPONG og det er en kokos knap som jeg synes passer til rigtigt meget og således også til denne cardigan.

Nu håber jeg blot at Alma kan lide de to cardigans og vil holde hende varm når vinteren for alvor ankommer.

baby strik cardigan tankesus

Baby jakke

Min fantastiske veninde er gravid – faktisk er hun lige nu 22 uger henne og hendes flotte mave begynder så småt at tage form. Hendes graviditet er noget helt speciel for mig – grunden hertil afslører jeg måske senere, måske ikke – lad os se. Men som sagt er den helt speciel og derfor har jeg længe gerne ville lave hende en speciel gave. Da vi ikke ved hvilket køn barnet har og overraskelsen først bliver afsløret ved fødslen, skulle gaven være neutral. Dog har jeg en formodning om hvad det bliver – når jeg tænker på min veninden og hendes mave, ja så dukker der den samme farve op for mit syn hver gang. Det er spændende om jeg får ret eller ej.

Nå men tilbage til den gave der. Selvom der ikke er meget tid til strikkeri for tiden, stjæler jeg mig alligevel et par minutter hist og her og forleden blev jeg endelig færdig med gaven. Ikke at det hastede for der er jo tid endnu, men fordi jeg bare så gerne ville give hende den. Vi mødtes til en latte i cafeen og jeg fik en pause fra arbejdet og nøj hvor blev hun glad. Hvor er det altså skønt at give noget der vækker så meget glæde. Jeg elsker at give hende gaver!

babystrik foldet tankesus

Hermed gaven – en strikket baby jakke/cardigan i blødt uldgarn. Jakken skulle gerne passe babyen det første halve år, dvs den kan bruges lidt inden sommeren kommer og igen i efteråret.

babystrik for tankesus

Jakken er strikket fra et ærme til det andet – så fra den ene side til den anden side og ikke oppefra og ned eller nedefra og op som man normalt gør. Det giver en lidt anderledes struktur og er en anelse rå.

babystrik tæt på tankesus

Garnet er fra vores lokale garn mand hvor jeg plejer at købe og i en beige neutral farve. Knapperne har jeg købt på Lepong og jeg synes disse kokos knapper passer perfekt til denne model og mange andre modeller.

I dag har vi så sammen været nede hos garn manden og købt lysegråt garn til et babytæppe som jeg får æren af at lave. Jeg har en gang hæklet et babytæppe, men aldrig prøvet at strikke det. Det bliver spændende om jeg består denne opgave.

Julegaveideer

Mange af os kunne sikkert bruge lidt julegave ideer for tiden. Jeg har næsten styr på alle mine gaver, men mangler dog lidt. På min Facebook side ligger jeg i denne tid en del tilbud og ideer op – forhåbentlig du kan bruge nogle af dem. Her er dog lidt flere:

Hos Aura4laura kan du købe mange skønne ting – men jeg faldt specielt over denne opskrift på venskab til 79,95 kr,  som bestemt ville passe hjem til mig også:

Reciepe friendship

Emaljeskilt med opskrift – Klik Her!

Mange holder af Ole Henriksen og derfor fandt jeg bla denne peeling i 3 trin til kun halv pris (499 kr), men de har også en masse andre skønne produkter du helt sikkert vil kunne lide.

ole henriksen

Ole Henriksen Peeling Kit – Klik Her!